Bogkasser blev oprindeligt indkøbt til at lave et dukkehus til Dinabarnet, til hendes 2 års fødselsdag. Det var et ret omfattende projekt, hvor jeg sad og malede dukkemøbler, hver aften i måneden op til fødselsdagen.
Nu ser en af dem sådan ud:
Da Dinabarnet skulle i seng, kunne hun ikke finde den lille vilde lillebror.
Drengen lå og sov i tøjskabet ovenpå poser af tøj og under fine kjoler. Det kan være meget udmattende at være en Sigurd, fuld af ulykker og fis, så nogle gange falder man i søvn midt i al balladen…..
Shane var på besøg i Bryggen i Vejle i dag og selvfølgelig var Dinabarnet og jeg på pletten. Ved ikke helt hvem der er størst fan 🙂 Det er også ligemeget, for det er fedt at der er noget vi er fælles om.
Lille nøgleskab fundet på genbrug.
Det er malet i en skrap gul og tapetseret indvendigt.
Istedet for nøgler, kan man også gemme sine små skatte eller smykker derinde. 🙂
Efter en omgang pink maling og retrotapet. Tapet har desuden fået lak, så det kan tåle lidt tæsk.
“Dette er ikke kød!”, konstaterede manden i huset (Sigurd, 2 år) og kiggede undrende ned i sin tallerken med koldskål.
Et forpulet røvhul af en virus har stjålet al min energi! Det er edderpetervæltemig voldsomt frustrerende! Alt hvad jeg foretager mig ender i hosteanfald, der gør mig nervøs for om vejrtrækningsorgan har tænkt sig at vende vrangen ud på sig selv. Det være sig noget så simpelt som at tage telefonen eller trække vejret. Alting ender i hosteanfald. Jeg prøver på at undgå det, ved at trække vejret så musestille som jeg kan. Sådan at jeg næsten ikke bruger lungerne. Pænt svær disciplin!
I dag fik jeg overgearet dreng hjem, der har været på weekend hos farmand. Sådan en weekend foregår i et hysterisk tempo. Hvad de ikke kan nå af besøg på café, Tivoli, legeland, Zoo, storcentre, legepladser, Magasin, legetøjsbutikker og børnetøjsbutikker. Det er ikke småting! Hvis jeg strammer mig an, kan jeg vel nå samme program -på et år. Der er ikke nået galt med det. Men det er en skærende kontrast at gå fra sådan et tempo og så hjem til en mor, hvor man helst bare skal gå i seng kl 18, fordi hun er syg og ikke længere kan holde sig oprejst.
Desuden er det jo altid hyggeligt at komme hjem til sin søster igen og udtænke hvilke former for ballade, hun kan lokkes med på. Da alle mand var kommet i seng og den eneste der var træt var mig, måtte børn jo finde på noget at foretage sig i sengen. Sigurd fik den glimrende idé at synge “en elefant kom marcherende”, mens han marcherede rundt i sengen. Den var Dinabarnet helt med på! Sengen er ikke voldsomt stor, så jeg blev trampet rimelig meget på. Irriterende meget på. Så meget at jeg ret hurtig fik trang til at råbe meget højt. Så det prøvede jeg. As if! Når man knap nok kan trække vejret, kan man nok heller ikke råbe to skrålende og marcherende unger op.
Nå, men her 4 timer senere har ungerne marcheret sig i søvn. Og jeg synes egentlig det har været en suveræn dårlig dag.
Til gengæld har jeg taget alt mit tøj rigtigt på. Så det er ikke fordi jeg ikke kan få øje på de positive ting.
Så havde man lige endnu en af de dage, hvor man har taget blusen på med vrangen udaf. Og mærket siddende foran. Dvs man har taget den dobbelt forkert på.
Det kunne heldigvis være meget værre, hvis det feks var bukserne eller jakken.
Hvad ville du svare, hvis du hos lægen skal have tjekket øjnene og bliver spurgt om hvad dette er? (har sat lilla firkant omkring):
I lørdags hvor jeg var i Kbh for at aflevere min søn til sin far, havde jeg et par timer i Hovedstaden, før tog gik retur til provinsen.
Jeg havde hjemmefra planlagt butikker, der skulle tjekkes ud på Vesterbro.
Så kommer jeg forbi Københavns Byhistoriske Museum og sørme om der ikke er udstilling af Shane Brox, manden der har gjort det lovligt for os samlere, at samle på skrald.
Jeg glemmer alt om min ærinder og skynder mig derind! Aj, hvor er jeg bare endnu mere fan af Shane nu! Der var udstillet scenarier lavet med gammelt legetøj.
En af dem var et trafikuheld. Masser af biler og ramasjang i en pærevælling og med teksten “Er der nogen der mangler denne arm?”
Det får mig til at tænke på min lille søn, der også leger trafikuheld. Tømmer bøtter med perler, kasser med legoklodser, klipper spillekort til konfetti, så det alt sammen ligger på gulvet. Derefter tager han 2 store biler og kører rundt i det hele, så hele vores lejlighed ligner et virkeligt stort trafikuheld. Eller det der er vildere. F.eks. jordskælv på Richterskalaen.
Tilbage til Vesterbro og museum med et par stemningsbilleder derindefra:
I går er jeg syg og ligger i sengen det meste af dagen. Rimelig kedeligt at være sammen med sådan en syg mor, når man er en frisk Dina pige, der lige er blevet 5 år.
Pigebarnet opgiver at få noget fornuftigt ud af mig og siger: “Nu vil jeg lege Shanes Verden!” Så, går hun ind på hendes værelse og finder noget gammelt skrald (fredagsgufskrald), som hun har gemt til lige netop en dag som denne; Emballagen fra prinsesse-Kinder-æg, en Pringles chipsdåse, et sugerør fra McD. Desuden noget mønstret tape, en limstift og en tusch.
Pappet bliver til en dame, tape bliver en blomstret kjole, sugerør bliver til øjne og mund. Og den mest geniale detalje: den sølvfarvede kant på chipsdåsen bliver en lynlås på kjolen, som jo er meget oppe i tiden.
Kunstværket har jeg, den stolte mor, puttet i den fineste guldramme:
patternlike 