Med paraply i solskinsvejr kan jeg lide mig, som jeg er

Har der ikke bare været mange smukke og kølige efterårsdage med solskin?
Der har været efterårsferie og den har for mit vedkommende været hektisk.

Men der i hektiskheden er der sørme nogle ting der er faldet på plads i mit indre. Noget, der har noget at gøre med kærlighed til mig selv. Jeg har for første gang, næsten helt uden tøven, tænkt, skrevet og sagt det højt: “Jeg har ikke lyst til at ændre på mig. For jeg kan faktisk lide mig som jeg er.”
Jeg håber, jeg formår at holde fast i den følelse! For sådan en følelse gør et turbulent liv lidt lettere. Og turbulens, det kommer der snart. Indtil da vil jeg nyde solen og alle de smukke nuancer i mit liv.

Mig bag paraply, hjemme i den gade jeg bor i, midt i Vejle by.

Hjælp? Fast læser/ Friendconnect

Hvad er forskellen på, om man trykker på den ene eller den anden af disse 2 mulige? Om man tilmelder sig den ene eller den anden, vil de så efterfølgende dukke op i ens blogroll? (altså efter man har opdateret, ikk)

Og nu bliver det helt newbieagtigt for mit vedkommende! Måden jeg følger med på andre blogs, er ved at klikke når der dukker nye indlæg frem på min blogroll.
Nu har jeg lagt mærke til at andre har en meget sparsom blogroll, med nogle enkelte faste links til andre blogs.
Hvordan navigerer de rundt?
Og så den helt vildt mystiske: Dem der slet ingen blog har, hvordan navigerer de så rundt?

Pink og pretty papers

I dag fik jeg 2 ruller tapet med posten. Købt af en sød dame i England, som jeg har handlet med før.

Sommetider kan pink bare være alt for kvalmende og candy flos-agtigt. 
Men så er der også tilfælde hvor man opdager at den farve aldrig bliver overflødig. Som med mine pink All Stars og med printet på disse tapeter:

PS: Kan købes i min Etsy butik sammen med 31 andre prints for 50 kr pr yard (90 cm)

Vej-blomst-diplom

I dag var sidste dag på mit iværksætterkursus, som jeg har nævnt et par gange før.
Det var store finaledag, hvor vi skulle præsentere forretningsplan foran et erhvervspanel.

Pyh, siger jeg bare! Jeg startede på kurset for 6 uger siden, uden nogen klar idé. Men mit hoved er god til idéer og løsninger. Til gengæld har jeg så en udfordring med min krop som spasser ud og ikke er helt med på idéerne. Der er lige noget samarbejde mellem hoved, sind og krop der fortsat skal kigges på.

Morgenen startede som de andre morgener; at jeg kom for sent. I dag ville Sigurd køre på sin løbecykel i børnehave. Vi var dog ikke nået langt, før han insisterede på at bære cykel, istedet for at køre på den. Jeg var ikke kampklar til de store stædige 3års-scener, så det blev som han ville og han var pavestolt over hans præstation, da vi nåede børnehaven. Det var jeg på en måde også, for jeg har ikke kræfter til at bære hans cykel så langt. Men altså, hvorfor???

Mit kursus foregår i SpinderiHallerne i Vejle, som er en kulturel oase. Det er hjemsted for ca 50 kreative iværksættere, museum, kafé, kunst og designskole m.m.
For at finde vej derhen, skal jeg gå ud af min dør, dreje til højre og derefter følge blomsterne på vejen.

Blomster på vejen

Så fornemmer man at der er noget specielt i vente

Og der var også noget specielt i vente! Jeg skulle lige forcere en lækker udstilling for at komme hen til kursuslokalet:

Ja og så var det store finaledag, hvor jeg skulle præsentere min idé for erhvervspanel, undervisere og de andre deltagere. Jeg er ikke vild med at tale til fremmede. Det er jeg bare ikke. Tanken om at stå der og være sårbar og føle jeg bliver bedømt… Aj, jeg er ikke pjattet med det.
Men jeg var heldigvis så træt, at jeg faktisk ikke var nervøs. Jeg sad i sidste øjeblik og skrev mine cue cards. Jeg havde modsat alle andre ikke en powerpoint præsentation, men skrev på whiteboard.
Det fungerede godt! Jeg var rigtig meget tilstede de 20 minutter, hvor jeg var på. Erhvervspanelet gav mig følgende feedback:

Autentisk
Rollemodel
Dejlig konkret, er aktiv og formidler godt -men mangler selv at kunne se det
Gå efter det du allerhelst vil, når du er begrænset i funktionsniveau
Gå efter det der er økonomisk bæredygtig
Pas på at sygdom og hobbyvirksomhed ikke bliver en sovepude

Jeg er speciel glad for at få at vide at jeg virkede autentisk og formidler godt. Det er ikke første gang jeg får det at vide, men det betyder alligevel rigtig meget. For det er noget jeg rigtig gerne vil, men som jeg er uskolet og føler mig famlende i.

Dagen endte med champagne og diplomer. Jeg er sgu temmelig stolt over mig selv! Det har haft nogle helbredsmæssige omkostninger, som jeg må tage fat på, men føler at det har været det værd. Det har i hvert fald givet mig et stort løft på den mentale front!

Hurra for mig!

Kursusindhold

Jeg er nu medlem af Designandelen, et regionalt tiltag for designrelaterede virksomheder

Arrangeret af:

DIY tegn dit eget mønster

Her er en DIY som ligger mit hjerte nært. Jeg er uddannet e-designer med speciale i mønster/print design på Hellerup Tekstil Akademi. Egentlig var det et tilfælde at jeg endte med det speciale. Vi kunne vælge mellem e-business, grafisk design og mønster/print.
Jeg var absolut og uden tvivl hooked på e-business. Som den eneste på min årgang! Da jeg var den eneste, blev der ikke oprettet noget specialehold, så jeg valgte i stedet mønstre.
Det viste sig at være lige mig! Det var så sjovt og det var noget som gav mig sug i maven. Det gør det stadig og det vil det nok gøre altid. Mulighederne er uendelige og de vil aldrig blive udtømt. Mønstre har altid eksisteret og det vil de også gøre fremover. De vil skifte udseende afhængig og tendenser, men de vil altid være der.

For at lave et mønster skal man bruge en rapport. Rapporten skal være en firkant. I  teorien kan man også bruge trekanter og sekskanter til at dække en flade. Men det kan computere ikke finde ud. Den kan kun finde ud af at gentage firkanter. Så derfor arbejder jeg kun i firkanter.

For at alle kan være med, laver jeg en DIY på et mønster tegnet i hånden.
Du skal bruge:
printer/kopimaskine
filtpen
evt farver (tusch, markers, farveblyant)
papir
lineal/vinkeltrekant
hobbykniv
underlag
lim

Dette her kan du også lave!



1. Du skal bruge isometrisk papir som man kan printe ud fra nettet. Feks fra dette website. Jeg har valgt hexagonal, men der er også mange andre at vælge imellem.
2. Så er jeg i gang med at tegne min figur. Dette er en blomst med 6 blade. Du skal ikke bekymre dig om skæve streger, dette er charmen ved det håndtegnede! Desuden er det kun en skitse, som skal give dig en idé om det færdig mønster.
3. Jeg tegner og tegner. Når man tegner det samme finder man til sidst en rytme i det. Det er helt meditativt



4. Nu skal jeg se om jeg kan finde rapporten i mit mønster. Ved at dreje papiret lidt kan jeg se hvor det er
5. Med lineal kan jeg finde midten af cirklerne
6. Med vinkelmåler tegner jeg firkanten/rapporten

7. Jeg tager en nyt stykke papir, som jeg lægger ovenpå rapporten. Jeg bruger noget lim der hedder Scotch Up og limer ligesom Post-It. Dvs man kan tage det af igen. Det er fuldstændig ligesom at have en RL UNDO-knap. Genialt!
8. Jeg tegner den midterste blomst fra rapporten og derefter skærer jeg en kryds på midten med en kniv
9. Jeg skærer derefter rundt langs med kanterne, så de kan tages op
10. Jeg bytter rundt, så de nu sidder i det modsatte hjørne!

11. Jeg tager en kopi, for at have motivet på et glat stykke papir
12. Og tegner en blomst i midten
13. Frem med farvebøtten!
14. Vælg nogle smukke farver

15. Dette punkt er min favorit. Elsker at tilføje farver på hvad-som-helst. Det kender du vist!?
16. Jeg tager 2 kopier af den farvelagte rapport
17. Skærer kanter til på den ene
18. Og limer på den anden kopi

Gentag punkt 18 nogle gange og dit mønster bliver større og større
Du kan evt. putte det i en fin ramme og hænge det op.

Jeg håber du får lyst til at prøve selv. Send meget gerne et billede til mig af dit mønster, så vil jeg lave et blogindlæg med jeres mønstre. 🙂

PS: Dette blev udgivet for første gang sidste år. Men af en eller anden grund forsvandt billederne, så der er flere som løbende har skrevet til mig om jeg kunne finde billederne igen. Det har jeg gjort nu og tillader mig at reudgive indlægget.

Wake me up when september ends

Denne sang er poppet op i mit hoved igen og igen den sidste måned. September.
Den skrevet af Billie Joe Armstrong/ Green Day. Green Day er noget af mit favorit klynkerock.
Der er lidt mystisk omkring hvilken betydning teksten har. I et interview har Billie Joe forklaret at den handler om farens død, Som Billie mistede da han var 10 år.
Musikvideoen fortæller en anden historie. Om to unge elskende som lover hinanden at de altid vil være sammen, men så mister hun ham i krig.
Der har også været spekulationer i 9/11. Fordi sangen er track nr 11 på CDen.
Jeg tror den handler om tab af uskyld, som vi alle mister lidt af gennem livet -bid for bid. Vi mister lidt uskyld hver gang vi bliver udsat for det vi ikke troede kunne ske.
For mit vedkommende har sangen også flere betydninger. Jeg mistede endnu en bid af min uskyldighed gennem oplevelser denne sommer. Jeg oplevede noget lignende for 20 år tilbage.
September er slut, jeg er vågnet op og noget nyt er under opsejling.

Flere mænd, tak

Min søn, Lille vilde Sigurd, mindede mig i går om at jeg simpelthen må have flere mænd i mit liv!
Fordi de bare gør livet meget rigere med deres helt grundlæggende anderledes hjerner.

Min datter havde fået en bog med hjem fra spejder, som jeg skulle læse for mine 2 øjesten. Dina var meget træt, så bogen skulle læses uden hurlumhej, så hun kunne sove.
Bogen handlede om nogle spejdere der finder et blodspor. De finder ud af at det må være et dyr som er blevet ramt af en bil, for sporet starter ved vejen og der er også nogle glasskår. Resten af bogen handler så om de ting der sker da de følger blodsporet gennem skoven…

Sigurd er 3 år og meget spørgelysten. Så for hver sætning i bogen, kan han stille 10 spørgsmål og så bliver vi aldrig færdige. Jeg bad ham om at vente med spørgsmål til bogen var færdig. Der var virkelig nogle spørgsmål som pressede på og han kunne slet ikke ligge stille og lytte.
Da bogen var færdig var han lige ved at boble over, men jeg bad ham vente med at spørge til Dina var faldet i søvn. Det var nemlig lige ved.
Spørgsmålene pressede virkelig på. Han lå og ormede sig, var ved at slå knude på sig selv og lå og hulkede, så lydløst som det lod sig gøre.

Da Dina lidt efter var faldet i søvn, spurgte jeg Sigurd, hvad det var han ville spørge om?
“Mor, var bilen lilla? Og var det en racerbil?”

Det lille menneske havde ikke haft ro til at lytte til resten af historien, fordi der var en lille detalje omkring et køretøj, der ikke lige var beskrevet helt godt nok.

Weltklasse. Mere af det.