Sommer på altanen


Endnu engang er man gået lidt amok med farver.
Altankasser malet lyslilla, kummer malet neonpink og havemøbler malet pink af en art.
Det er bare så fint og så hyggeligt! Så nu må det gerne blive ved med at være godt vejr.
Eller nej, det er jo egentlig ligemeget med vejret. Interiøret (hmm, hedder det det når det står udenfor?) skaber jo overdrevet meget sommerstemning helt af sig selv. Sol eller ej 🙂

Jeg er specielt glad for stolene, som hvis det ikke havde været for mig, når var blevet kasseret. Og det kan vi jo ikke lide.
Jeg burde næsten have taget en før og efter billede. Forestil jer hvide altankasser, grå blomsterkummer og falmede brune møbler. Lyder det ikke trist?

Mønster af havestole:
Argh, jeg kan ikke få billederne til at blive vist rigtigt. Nå, satser på at læser selv kan hitte ud af hvilket billede der er et mønster 🙂

Rugbrødskoner


Fødselsdag skulle også fejres i børnehaven. Jeg havde håbet på at min mor kunne komme og hjælpe med alle forberedelserne, men hun skulle på hospitalet. Så der måtte løbes stærkt og jeg måtte bare håbe på at lille Sigurd kunne være glad og sove lidt sammenhængende denne formiddag, så jeg kunne få arrangeret mad til børnehaven. Det blev til 2 rugbrødskoner med pålæg, dertil skåle med tilbehør: cherrytomater, snackgulerødder, agurkestave, ost, oliven o.lign. Det hele blev pyntet med små flag.
Det var en ret stor succes! Der var nogle af de store børn som senere på dagen fortalte mig at det smagte godt. Og det føltes godt for min samvittighed at det ikke blev kage. Dinabarnet kan jo iøvrigt heller ikke lide kage, så der skulle jo tænkes i andre baner uanset hvad.

Har taget noget af den venstre rugbrødskones ansigt og lavet til mønster. Ser lidt klammo ud, ikk´?

Farveorgie


Endnu et perleplademønster, som jeg har malet. Det er et skønt farveorgie, som man godt kan blive lidt glad i låget af.
Igen er farverne ikke gengivet så godt. Gad vide hvordan man tager billeder af malerier, så farverne kommer til sin ret?

Måtte naturligvis også lige prøve at lave et mønster ud af det. Måske jeg bare skulle lave mønster af alt jeg laver?

Fødselsdagsgave til Dinabarnet

I de kedelige mørke vinteraftener i februar og marts har jeg syslet med at lave fødselsdagsgave til Dinabarnet.
Et dukkehus lavet af bogkasser der er tapetseret og hængt op på væggen. Legetøj der rent faktisk pynter i stuen! Og så kan man jo bruger det som reol, når hun vokser fra at lege med dukkehus.
Møblerne er nogle billige nogle fundet på januarudsalg og dem har jeg malet, så hvert rum har en nuance.

Mønster lavet af dukkehusbilledet:


Yndige porcelænsdame, blev lidt cool


Fandt denne lampe i skralderummet hos min mor, som bor i ældrebolig. Der kan man støde på anderledes genstande. Feks denne lampe som forhen var en pastelfarvet rokokodame. Lidt grim, lidt kikset og ganske uimodståelig. Og bestemt for god til at smide ud. (men det er næsten alt jo, med mindre det er gået i stykker).
Og den gik i stykker! Den overlevede ellers togturen hjem fra Vejle til Kbh på en overlæsset barnevogn. Da vi så kommer hjem, taber Dinabarnet den på gulvet og fatningen knækker af! Det blev dog fikset med noget lim.
Nu har det fået noget guld, en ny skærm og er blevet rigtig hyggelig!

Mønstrene der kom ud af dette billede:


Mere skrald


Jeg hader at smide ud. Kan næsten ikke nænne det. Her er det dåser der har været flåede tomater i, som har fået en blå farver, der ser super fantasitisk ud sammen med grønne krydderurter. De flotteste potteskjulere jeg nogensinde har eget. Og så passer de perfekt til de der små, høje potter med enten persille, purløg eller dild.
Hvordan man så får de planter til at overleve i længere tid er desværre en gåde for mig. Jeg har IKKE grønne fingre. Med mindre jeg har fået maling på dem.

Jeg syntes i øvrigt at farverne er så flotte, så jeg har taget et lille udsnit af billedet med purløg og blå dåse og lavet et mønster.

Neonfarver

Jeg har fået nogle neonfarver. Ud af mørket ovenpå vinteren. Jeg kan ikke vente med at se den grønne farve til bøgen springer ud. Der er iøvrigt slet ingen bøgetræer her i nærheden. Eller dvs. det ved jeg faktisk ikke, for alle træerne er nøgne og så ved jeg altså ikke hvad de hedder. Aj, et birketræ kan jeg godt udpege selvom det ingen blade har.

Anyway, resultatet bliv det her funky spejl fundet i skraldeskuret. Før var det guldfarvet og passede på ingen måder i mit hjem. Det eneste det spejl havde tilfælles med mange af mine andre ting, er at det var gratis og kasseret.

Mønster: