Udsalg

Jeg holder udsalg de næste 14 dage, hvor du kan spare 50% på køb over 500 kr.

Dvs hvis du lægger ting i indkøbskurven for 500 kr (før moms) skal du kun betale 250 kr.
Rabatten gælder ALLE items i Pattern Likes Etsy shop. Så det er nu du skal slå til, hvis der er noget du har gået og sukket efter. 🙂

Spændende nyt!

Der er en masse spændende ting på bedding for mig for tiden. Jeg har lyst til at forny mig og være mindre kompliceret.
Hvordan og hvorledes det kommer til at ende ud ved jeg ikke helt endnu. Men jo mere jeg siger højt, hvad jeg gerne vil, jo tættere kommer jeg på det.

Her er et par billeder af nogle æsker vi har lavet. De er visuelt superlækre i farvevalg og mønster. Afhængigt af hvordan man vender låget, skifter den udtryk. Hvis man stabler dem, kan man lege endnu mere og danne egne mønstre og farvesammensætninger. Det er så simpelt, men ufattelig effektfuldt!

Mine halskæder forhandles nu hos Trine K!

Jeg har fået produceret nogle superdelikate halskæder, som kan købes hos Trine K i Vejle. Trine K er den absolut mest funky butik i byen! Trine K har altid tøj, sko og accessories fra de mest aktuelle danske mærker i alle prisklasser. Der er desuden spændende vintage kjoler, anderledes smykker og boligtilbehør. 
Mine halskæder er lavet af håndmalede og lakerede træperler, korkperler på en kobberfarvet lædersnor. De koster 300 kr og kan indtil videre kun købes hos Trine K.

Dip dye DIY (med sprittusch!)

Som du måske har bemærket er der ret meget dip dye i modebilledet lige nu!

Her kommer den nemmeste, billigste og mest tilgængelige metode til at du selv kan lave dip dye effekt på tøj.

Du skal bruge:
Spritbaseret tusch
Sprit
Sugerør eller pipette hvis man har det
Plastikbakke

Gryde, dørslag, låg og viskestykke

1. Tegn streger på tøjet. Jo tættere streger jo mere koncentreret farve.
2. Brug sugerøret/pipetten til at dryppe sprit på tøjet. Det får farverne til at flyde ud. Husk plastikbakken under!
3. Hæng tøjet udenfor til spritten er fordampet
4. Lav et dampbad: gryde med vand og et dørslag. Vandet skal ikke nå op over dørslaget. Pak det farvede tøj ind i et viskestykke, ned i dørslaget, låget på og giv det 10 minutter til at lade farven blive fikseret i tøjet.

4. Alternativ til dampbad er strygning. På min uddannelse brugte vi damp til fiksering og jeg har læst at strygning kan give et mere ujævn resultat.

Herefter skal tøjet bare vaskes almindeligt i vaskemaskinen.

Posted in DIY

DIY: Et mussel malet projekt på 7 minutter

Nu har jeg lavet en video, hvor jeg viser hvordan man dekorerer en træperle med mønster a la musselmalet.
Det tager ca. 7 minutter og jeg elsker sådanne små projekter! Det er noget man lige kan ordne mens man venter på bussen eller pastaen koger.

PS: Jeg vil rigtig gerne have feedback på videoen. Om man kan høre og forstå hvad jeg siger. Om det giver mening osv.