Så er de her endelig!

Jeg har gennem det sidste års tid fået mega mange forespørgsler på papir og tapet i mindre størrelser. Og endelig har jeg fået gjort noget ved det! Det er jo et kæmpe arbejde at få den skåret til, strøget, fotograferet og pakket.
Du finder dem naturlich på min Etsy shop.

Taknemmelighed og en ny begyndelse

En æra i mit liv er så småt slut. Mange år hvor sygdom har fyldt alt for meget. År hvor jeg har følt at der ikke var plads til sådan en som mig i vores samfund. Hvor jeg har følt at ingen kunne rumme mig. Ikke engang mig selv.
Men et sted har der været plads til mig. Og det har været i Fontænehuset. Et ikke-kommunalt sted for mennesker med psykiske problemstillinger der gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet. Indstillingen er at alle kan bidrage med noget. Her kan man komme og arbejde frivilligt og måske opbygge noget arbejdsevne. Det er sket for mig.
Jeg har ikke skrevet om det før, da jeg har været bange for at blive sat i bås med psykisk syge. Jeg har en kronisk stresslidelse og det er noget andet. Symptomer og begrænsninger på stress/psykisk sygdom og  har dog mange ligheder.

Før jeg startede min gang i Fontænehuset har jeg ikke rigtig kendt til personer med psykiske lidelser. Og jeg havde som så mange har, en masse fordomme. De er i den grad blevet gjort til skamme! Jeg har følt mig enestående godt tilpas her. Endvidere har jeg oplevet at de er som alle andre. De har bare en lille “overbygning” i hjernen. For nogle giver det sig udtryk i helt særlige egenskaber. Jeg har især bidt mærke i de kreative/kunstneriske egenskaber.

Fontænehuset har på mange måder været min redning fra at gå til. Det har givet mig troen på at jeg kan noget. Ikke mindst hvis man supplerer hinanden. Så kan man meget mere end man aner.

Nu er jeg kommet videre. Nu har jeg skabt mig min egen arbejdsplads. Men jeg slipper aldrig Fontænehusets filosofi om at vi alle kan byde ind med noget.

Billedet herunder er den sidste opgave jeg lavede i Fontænehuset. Det var i skøn forening med nogle af de andre medlemmer i huset, der har lidt flere kræfter end mig. Det fine ved det er, at det er en arbejdsopgave lavet af en flok med massive begrænsninger. Men sammen kan de godt noget. Det er ikke særlig effektivt og kan ikke konkurrere med en person der har sin fulde arbejdsevne. Men fuck det. Det er bare rart at kunne bruges til noget.

På besøg hos heksen

Altså ikke en rigtig en, men i garnbutikken “Garnheksen” i Vejle.
Det er omtrent den hyggeligste butik i byen. Jeg kan overhovedet ikke strikke, men jeg kan alligevel ikke holde mig væk. 🙂
Butikken ligger i de historiske bygninger Den Smidtske Gaard i Vejles gågade. Lokalerne oser af stemning og butikken er indrettet med mange herlige gamle møbler. Det passer bare så godt ind i disse lokaler!
Der er massevis af garn og strikprøver. Der er ingen tvivl om at indehaveren har fingeren på pulsen hvad angår det som rører sig i ude i garnland.
Jeg havde mit Dinabarn med derinde og hun nyder også at ose rundt og se på garn. Det gør min søn Sigurd i øvrigt også. Det må være den hyggelige stemning, hvor alle føler sig velkomne!

Her er lidt billeder fra mit seneste besøg:

Smukkeste lilla/pink sjal
For vildt et sjal!
Blød og nuttet edderkop i loftet
Uimodståelige filtede futter
Heksekost og neonblomster i skøn forening lokker fra gågaden
Dinabarnet poserer i en tørklæde strikprøve
Mælkefibergarn, det er BARE blødt
Jeg bliver gang på draget af det pink og lilla
Hæklerier
strømpegarn

Ugens udfordring

Denne uges store projekt var at tømme alle reoler og få dem skruet fast til væggen. Efter at de var blevet belæsset med alle stoffer og tapeter var der nemlig overhængende fare for at de ville kunne vælte.
Så der skulle ligesom startes forfra!

Men med søde og stærke hjælpere så blev det fikset. Og jeg nød at se rullerne spredt ud over kontorfællesskabets mødelokale:

Fortællinger fra firserne

Tekstiler fra min barndom. Barbie stoffet er ren nostalgi. Jeg havde flere af de afbillede dukker og jeg havde også huset. Huset fik jeg i julegave og er den største gave og en af de erindringer som står stærkest fra dengang. Juleferie som blev brugt på at lege med barbie, lege med barbie og så lige at lege med barbie.

Det andet stof fortæller en hel del om hvordan modetegninger så ud og hvordan silhuetten så ud dengang. Noget med at ligne en trekant. Brede skuldre og bukser der går ind ved anklerne.

Folksy og farveopdeling

Jeg har opdateret min butik og inddelt stofferne i kategori efter farver. Jeg har desuden en kategori der hedder “folksy”. Det er stoffer i klare farver, med tern og grafiske motiver/blomster. De er især populære hos mine kunder fra England og Japan.
Faktisk så populært, at efter at jeg opdaterede kategorien i går, har Japan været på spil i nat og rippet kategorien. 🙂

Trolddom og sygdom samt butiksupdate #2

Så er der kommet lidt nyt på min Etsybutik igen.

Det har været sådan en fornøjelse at gå på arbejde, sådan rigtigt. Fornøjelsen varede i 2 dage og så blev vi ramt af sygdom i hjemmet. Min datter som ellers sjældent er syg har kastet op de sidste nætter. Hvorfor kommer den slags altid om natten? Ingen tvivl om at opkast er stærkt ubehageligt. Midt i et puke råbte det søde menneske: “Du skal skaffe en læge!”

Vi har set Harry Potter for første gang (well ikke min første gang), og hold nu op det går rent ind hos Dinabarnet. En af morgenerne da jeg stod op, lå der er kost i sofaen. Jeg spørger meget undrende om hun har fejet da hun stod op.
Næh, hun har prøvet at flyve. Men hun kunne ikke.

Et helt uspoleret barnligt sind. Jeg elsker det!