Farvepaletsjov

Jeg har fundet er sjovt link, hvor man kan indtaste URL´en til et billede, hvorefter der bliver genereret en farvepalet udfra billedet.

Så skal man bare kopiere farverne til photoshop og bruge nogle elementer til at danne mønstret. Til dette mønster har jeg brugt en anden farvepalet generator og den var måske lige funky nok i sit valg 🙂

For meget af det gode?

I går var jeg på Langeland og hente mit Dinabarn, der havde været på weekend der. Så skal man jo gennem Fyn!
Det var første gang jeg prøvede at se andet end motorvejen. Jeg har aldrig set andet end motorvejen og så Statsamtet, så mit indtryk af Fyn, er at det er rimelig røvsygt sted.
Men nu er jeg blevet meget klogere! Det er overhovedet ikke rimelig røvsygt. De er krejlere allesammen og alle med et par enkelte undtagelser har en salgsbod ved vejen. Og dem der ikke har en salgsbod har istedet for en lade der er fyldt op med tingel og dims. Det tog derfor 6½ time at køre fra Vejle til Langeland. Jeg havde fået at vide det tog 2 timer…. Vedkommende havde glemt at advare om det fynske folk og deres handletrang. Jeg tror der er en Fynbo gemt i mig, for jeg elsker når folk sælger ud.
Jeg fandt nogle tekstiler på min vej, bl.a. dette stykke som er SÅ fantastisk. Det er jo totalt over-the-top og alt for meget og det tiltaler mig. Maksimalisme, jotak!

Der er blevet syet et babytæppe i patchwork ud af blandede stoffer. Det er meningen at man skal kunne købe de færdigskårne firkanter og selv sy tæppet.
Det har jeg allerede haft succes med, med tæpper i en større udgave.
Babytæppet er syet af firkanter der måler 12×12 cm og er foret med fleece. Bagsiden er retrodynebetræk og kantebånd er hjemmelavet ag småblomstromstret stof. Det er desuden quiltet på skrå af firkanterne.

Vindere af give away uge 29

Så er vinderne fundet og tillykke til jer! Tak til alle jer som deltog, det var altså en sand fest og rigtig sjovt at følge med i!

Jeg har som lovet fundet en 2. præmie og det er 5 stykker stof og nogle meter hjemmelavet kantebånd:

Trækningen:
Alle lodder lavet af mønstret papir med navne på bagsiden lagt op i muslingemønster, bare fordi det er lidt hyggeligt at arrangere:

Vinderne:
Vil vinderne skrive en mail til mig med adresser?

Sy dit eget sengetæppe!

Hvis du har fået lyst til at sy dit eget patchwork sengetæppe, men ikke orker alt forarbejdet med at købe forskellige stoffer, vaske, stryge, investere i skæreværktøj og skære, så har du mulighed for at købe et DIY-kit af mig. Når først alt forarbejdet er gjort, så kan firkanterne syet sammen på en time eller 2
DIY-kittet består af 60 forskellige stoffer, som dem på billederne herunder.
Det kan købes lige HER

Er det ikke for lækkert!?

Så er jeg i samarbejde med min mor (min syerske og sparringspartner) blevet færdig med dette smukke tæppe.
Det er sidste del af en større fødekæde. Det er en blanding af nye og gamle stoffer fra 60erne, 70erne, 80erne og 00erne. Jeg ved ikke om der er fra 90erne, da det er et årti jeg har fortrængt 😉
Der er sengetøj, forklæder, natkjoler m.m.

Tæppet har ikke nogen bagside. Det har 2 forsider, for det er lige smukt på begge sider!