Første bestilling fra USA

Jeg har lige fået min første bestilling fra USA på min Etsy butik! Og det er jo ikke fordi at det er noget vildt, men det styrker min tro, at min strategi holder:

Jeg har haft mange overvejelser omkring hvilken handelsplatform jeg skulle bruge og hvordan jeg kan nå ud til flest. Når man har meget snævre varekategorier og relativ få varer, så er det min overbevisning at henvende sig bredt, er den bedste strategi. Det skal desuden være nemt! Så lidt tid som overhovedet muligt skal bruges på at oprette varer og på at kommunikere. Den måde Trendsales fungerer på knækker hurtig halsen på mig, fordi der bliver brugt for lang tid på ingenting.
Tid er en vigtig faktor for alle. For mig er den ekstra vigtig, da mit funktionsniveau er nedsat og jeg måske kun kan arbejde 5-10 timer om ugen.

Min ambition med min butik, er at sælge nok til at kunne betale min husleje til mit kontorlejemål, hvorfra jeg kan drive min lille virksomhed. Formålet med min virksomhed er at skabe en arbejdsplads for mig selv ude blandt mennesker. Jeg er nemlig førtidspensioneret pga min sygdomspakke der hedder BDS, PTSD og diabetes 1. Men jeg er kun 35 nej 36 år og vil helst ikke parkeres permanent hjemme resten af mit liv. Men at få et skånejob indenfor mit fag, er nok ikke sandsynligt. Så jeg kan ligeså godt udnytte min uddannelse som e-designer (entrepeneurship-designer) og bygge min egen arbejdsplads. Hvor andre har 37 klodser (timer) at bygge med, så har jeg 5-10 klodser. Det er klart at jo flere klodser jo flere muligheder. Men, der er muligheder for alle!

Min lille virksomhed har 3 ben. Det ene er køb/salg af papir og stof med mønstre. Det andet er udvikling (lave mønstre). Det tredje er at blogge. Jeg vil rigtig gerne dele ud af min viden og lave DIYs/tutorials i at lave mønstre via min blog. Det har jeg allerede lavet lidt af og det har jeg fået rigtig god respons på, hvor folk har skrevet mails og stillet spørgsmål. Jeg elsker at svare på spørgsmål indenfor mit fagområde!

Inde for de gule streger skal min virksomhed bo. Min gule firkant ligger i Spinderihallerne, som huser en masse mikrovirksomheder indenfor de kreative erhverv.

PS: Jeg beklager hvis jeg gentager mig selv omkring det her iværksætterprojekt. I øjeblikket går jeg på iværksætterkursus. Den store afslutning på kurset, bliver at præsentere virksomheden for et erhvervspanel, så jeg øver mig i at fortælle og fortælle og fortælle.

Wallpaper symmetrier

Ok, nu bliver det vist lidt nørdet, men det er måske også det som jeg elsker ved dem. Mønstrene, altså.

Når man taler om overflade design, så er der 17 forskellige måder man kan dække en flade på. Man skal bruge en geometrisk figur og så kan man få forskellige typer af mønstre frem. De geometriske figurer er romber, firkanter og trekanter (ligesidet, ligebenet, ligevinklet, glemtejegnogen?)
Disse geometriske figurer kan man placere på flere måder. De kan roteres. De kan spejles. De kan også både roteres, spejles og roteres.
Når man tager de mulige figurer og forskellige måder de kan placeres på, så giver det 17.

Jeg vil her give et eksempel på symmetri nr 11 also known as p4m.

Mit udgangspunkt er denne tegning. Jeg synes håndtegnede streger er super til formålet. For uanset, hvor skideskæve stregerne er, så kommer der orden i dem! Det lover jeg!

Jeg har stjålet en lille firkant et sted i tegningen ovenover. Og jeg skal faktisk kun bruge en halv firkant, som man kan se herunder fremhævet med rødt.

Herunder er trekanten roteret 90 grader, spejlet og roteret 180 grader

Her er et andet efter samme princip.

Om at have behov for anerkendelse

Om at have behov for anerkendelse
En evig kamp jeg kæmper med. Og som jeg tror de fleste kan nikke genkendende til.
Der er to former for anerkendelse, som jeg ser det.

  • At blive anerkendt for det man kan.
  • At blive anerkendt for den man er.

For mange mennesker hænger de to sammen. Eller bliver blandet sammen. For hvis man aldrig rigtig har følt at man er blevet anerkendt for den man er, hvordan knækker man så den nød?

Jeg har tænkt at hvis bare jeg ser ud på en bestemt måde, siger de rigtige ting eller er god til noget, så kan andre lide mig. Men at ændre sit udseende og personlighed er en umulig opgave. Hvis man er 165 cm og en
indadvendt type, så bliver man jo aldrig et højtråbende skur på 185 cm.

Til gengæld kan alle blive rigtig gode til noget, i teorien. Det kræver bare en hel del tålmodighed, stædighed, flid og øvelse. At have perfektionisme i sig, er heller ikke så tosset.

Jeg har selv gået den helt store vej og er blevet god til noget, uden egentlig at være blevet til noget. Heldigvis er jeg blevet god til noget, som jeg også godt kan lide. Ret heldigt for ellers ville jeg blive slemt skuffet og sikkert endt med en endnu større følelse af forkerthed. For jeg fandt ud at jeg stadig gerne ville anerkendes for den jeg er. Ikke bare det jeg kan.

Man kan have nogle egenskaber med sig i form af styrke, intelligens, udholdenhed, eller et åbenlys talent for noget. Gode gaver at have med og årsag til at man let bliver ambitiøs på andres vegne. Der er det let helt
at glemme at kigge på personen og hvad hun har lyst til. Hun bliver ikke anerkendt for den hun er.

Vi vil alle gerne have kærlighed, kunne lides af andre. Men vi kan ikke tvinge andre til at holde af os. Vi kan gøre vores bedste, men det er ikke sikkert det bærer frugt. Jeg har selv rigtig svært ved at nogen ikke kan
lide mig. Det er ikke noget som hæmmer mine aktiviteter eller sætter begrænsninger i min hverdag. Men det gør en lille smule ondt inde i mig.
Den gøren ondt vil jeg gerne kunne slippe!

Jeg tog emnet op med min veninde, som udover at være veninde også er præst og jeg bad hende sige noget om emnet, med hendes præstebriller på.
Jeg er hverken særlig troende eller særlig bibelkyndig. Men hun kom med en lille historie, som jeg vil prøve at gengive:

Der var en munk, som bare så gerne ville gøre det godt for andre, være vellidt og anerkendt. Men der var altid nogen som var skeptisk eller ikkekunne lide ham. Det gik ham så meget på at han gik til præsten og spurgte hvad han dog skulle gøre.
Præsten sagde til ham, at han næste dag skulle stille sig ud på kirkegården og stå der og rose alle de døde og fortælle hvor fantastiske de havde været. Det gjorde han, og gik tilbage til præsten. Præsten spurgte,
hvad de døde havde svaret? Ingenting, de var jo døde.
Præsten sendte ham så afsted igen dagen derpå og denne gang skulle han stå på kirkegården og fortælle hvilke røvhuller de alle sammen havde været. Bagefter gik han til præsten igen, som spurgte til hvad de døde havde svaret. Ingenting. De var jo døde.
Præsten sagde vistnok noget i retning af: “Fino” eller “ok”. Ligeså ligeglade de døde havde været med hans roser og hans eder, lige så ligeglad skulle han være med hvad folk siger og tænker om ham.

Lettere sagt end gjort. Dette er noget som er skrevet for 2000 år siden og emnet er stadig lige aktuelt. Det er stadig noget vi mennesker slås med.

I stedet for at stræbe efter at blive god til noget eller blive til noget, skulle vi hellere stræbe efter at kunne sige, mene og føle:
”Jeg er.”

Måske det giver mere mening at definere JEG ER, ved at sætte flere ord på.
Jeg kunne tilføje:
Jeg er optimist
Jeg er tålmodig
Jeg er god og det modsatte
Jeg er farveafhængig
Jeg er naiv
Jeg er en fintænker
Jeg er glemsom
Jeg er klåg
Jeg er sjov

Alt det man ikke er, det er ligegyldigt. Man skal ikke bruge sit krudt på at spørge sig selv om hvorfor man ikke er sådan og sådan. Eller endnu værre, bebrejde sig selv. Man skal tage JEG ER- pakken og elske den.

Så har man fået sin anerkendelse.

Tak Anne for inspiration til ord og tegning

Going Etsy

Nu har jeg tilføjet link i menulinien her på bloggen, som peger hen til min Etsy butik: bybay.

Jeg har fået masser af lektier for på mit iværksætterkursus. En af dem er at finde min næste kunde.
Der er 20% rabat at hente for dem som køber i min butik inden onsdag, så jeg til undervisning torsdag, kan sige: jeg har fundet min første kunde.
For at opnå rabat skal du indtaste denne kode, når du kommer til betaling:

FIRSTCUSTOMER




Indtil videre kan der købes stofpakker, hvoraf man eksempelvis kan sy et babytæppe som her!:

Der er nok stof i en pakke til både at sy tæppe og til at lave kantebånd!

God fornøjelse 🙂

Give away, lilla mønster

I anledning af at jeg har udgivet 415 indlæg OG fået 415 faste læsere, kommer her en lidt anderledes give away, som jeg er ikke så lidt spændt på!
Gevinsten er dette mønster, som kan bruges på DIN blog, hjemmeside, computer etc. Indtil der er trukket en vinder vil jeg bruge mønstret som baggrund her på bloggen. Derefter bliver det fjernet, så det kun er vinderen som kan bruge det.
At lave mønstre er jo det mit hjerte banker for, så dette er også en prøve på om der overhovedet er interesse for sådan noget hos andre.
Blomsterne har jeg tegnet i hånden, scannet ind og derefter farvelagt samt udarbejdet til rapport i Photoshop. Mønstret er stærkt inspireret af et af mine favoritstoffer.
1 lod for kommentar
2 lodder for kommentar+fast læser
3 lodder for kommentar+fast læser+link fra dit medie (blog, facebook, twitter, g+, etc)

Lilla stof, som har været min inspiration
Du kan bruge dette billede, hvis du vil linke fra din blog

Jeg vil skabe, ved at dele

Når en dør lukkes, åbnes der nogle nye
Ja, hvad er det lige, jeg har gang i for tiden?

Der er sket mange ting i mit liv de sidste måneder. De har været hårde, ikke mindst følelsesmæssigt. Der var en dør, som blev godt og grundigt hamret i, op i snotten på mig. Det var en dør ind til noget, som ikke var godt for mig, så det var for så vidt ok. Jeg er bare ikke så god til det med lukkede døre.

Men det hjalp mig til at få øje for, at der jo faktisk er andre døre som man kunne tjekke ud!

En af dørene indeholder fagligt indhold og faglig anerkendelse, som der ikke er nok af i mit liv. Jeg er førtidspensionist og at få den tilkendt var både en lettelse og en sorg. En lettelse, fordi jeg endelig føler at mine sygdomme er blevet taget seriøst. Ikke bare af en læge. Eller 2 læger. Eller 3 læger. Men hele vejen rundt i systemet.
Men det betyder også at min arbejdsevne er dømt til at høre til i det ubetydelige. Det er jo noget fuck. Og jeg er sådan i det skjulte, ret rebelsk. Og stædig. Så hvis nogen fortæller mig noget, så skal jeg nok vise dem noget andet.
Det kan godt være at min arbejdsevne ligger i omegnen af 5-10 timer ugentligt, men ubetydelig er den ikke! Jeg er født med skabertrang og skabe det vil jeg!

Farvel parkeringsplads
Som førtidspensionist er jeg parkeret på offentlig forsørgelse. Alle tilbud om aktivering, praktik og lignende ophører. Så er der noget som hedder skånejob, men ikke lige indenfor mit fag. Et skræmmende scenarie. At skulle være parkeret udenfor, resten af livet.
Lige på det rigtige tidspunkt, så kom der det helt rigtige menneske ind i mit liv. Igen, for vi kender hinanden fra fortiden. Sådan en person, der taler gennem en megafon. Der bliver ikke pakket noget ind og det er så befriende et selskab. Samt helt vildt sjovt! Vi startede sammen på føromtalte iværksætterkursus for designere og kreative.

I forløbet, som jo slet ikke er slut!, er jeg blevet klar over at jeg skal udnytte mit talent, min uddannelse og min passion. Også selvom jeg ikke har helbreddet med mig.
Jeg skal bygge min egen arbejdsplads. Være den entrepeneur som jeg er – i det omfang som jeg kan. Det er helt typisk mig.  Når der er et problem, så går mit hoved i gang med at finde løsninger. I can´t help it!

Goddag arbejdsplads
Derfor har jeg nu lejet en arbejdsplads i SpinderiHallerne i Vejle.
Jeg gør det ikke for at tjene penge. For som nævnt, så er min arbejdsevne ikke til at være selvforsørgende. Jeg gør det for at skabe indhold, få anerkendelse, inspirere og blive inspireret, være sammen med andre kreative og komme ud.
Men penge skal jeg jo tjene til at dække de udgifter jeg får ved at lege en kontorplads.
Min drøm er at jeg kan tjene penge på at lave mønstre. Det er min kerne. Der ligger mit hjerte.
Men der er stadig lidt langt, så indtil da må indtægterne komme via reklamer på min blog og ved lidt salg at tapet og stof.
Jeg håber ikke at reklamer vil skræmme alt for mange læsere væk. Mit mål er samtidig at jeg vil dele ud af min viden omkring det at lave mønstre. Både by hand og på computer. Samt dele mine idéer i øvrigt!

Jeg vil skabe, ved at dele
Helt kort kan det skæres ned til sætningen: “Jeg vil skabe, ved at dele”.
Jeg tjener penge til at have mig en arbejdsplads hvor jeg kan skabe, ved at dele ud af min viden og idéer her på bloggen.

Giver det mening?
Vil meget gerne høre jeres kommentarer og tanker omkring projektet!