Weekend med rabat og tadah for noget stof!

I dag har jeg fået nøgle til det jeg fremover kan kalde for min arbejdsplads. Sådan en lille oase hvor jeg kan bruge mig til noget, selvom jeg nogle dage ikke kan være til pga smerter. Selvom jeg kan blive overmandet at abnorm træthed. Hvor jeg ikke skal være sammen med for mange mennesker, udsættes for lyde, lugte, og sanseindtryk som udmatter mig. Gør mærkelige ting pga insulintilfælde.

Jeg flytter først sådan rigtig i næste uge, så jeg forlænger mit flyttesalg på min ETSY shop til denne weekend med.
For at opnå 30% rabat, skal du indtaste rabatkoden: NOVEMBER

For nogle dage siden modtog jeg en særlig ventet pakke fra Spoonflower. I pakken var det smukkeste stof med mit eget print. Det er nok det stof jeg til dato er allemest tilfreds med.

Se bare disse fine billeder:

Fraklip

Når jeg river dynebetræk i stykker, er der altid nogle rester som ikke rigtig kan bruges. Feks på de tyske betræk, er der nederst en fold på 15 cm. Det stykke, kan ikke sælges, da stoffet er bleget der hvor folden er. Det samme er gældende for den øverste fold oppe i hovedenden.

Disse rester er jeg begyndt at gemme, for de kan godt bruges. Fordi disse stofstykker er ekstra delikate pga de har siddet på udsatte steder på dynebetræk, så er strimlerne syet på et lagen så stofferne ikke skal holde noget og ikke bruge trukket i.
Der er fleece som for, og bagside er gultblomstret lagenstof. Kantbåndet er selvfølgelig også hjemmelavet.

Der er svært at gengive hvor smukt farvefoløbet på dette tæppe er. Jeg stod på altanen da vi skulle tage billeder,og så kom der en flok turister forbi. De standsede op og hev deres egne kameraer frem og tog billeder. De var i hvert fald imponerede!

Kan købes på min etsy shop

Taler for reklamer, bare ikke de skjulte

Jeg har vist stødt nogle, hvilket ikke er min hensigt.

Derfor vil jeg gerne forklare min holdning lidt mere uddybende.
1. Bloggere som har lagt års engagement, hjerteblod, flid og følelser i deres blog, under jeg alle mulige former for indtægter via deres blogs. Det være sig cool cash og produkter
2. Jeg ønsker for dem at de kan føle sig respekterede og ikke blive fordømt (som er følelsen i den verserende debat)
3. Jeg ønsker at deres læsere ikke behøver at føle sig irriterede, ført bag lyset og mistroiske

Lige nu er der bloggere med reklamer, der føler sig trådt på og fordømt. Og der er rigtig mange læsere som tydeligt er rigtig irriterede. Begge parter sidder med urare følelser.

Jeg kan prøve at beskrive den følelse, jeg som læser sidder med:
Jeg har lige sat mig i sofaen med min kaffe og har åbnet for mit favorit krea magasin som jeg abonnerer fast på. I bladets beskrivelse står der noget om kærlighed til stof, garn, papir, farver og striber.
På første side har skribenten lavet en anbefaling af en telefon. Jeg læser artiklen, for jeg ved jo at der er tips, tricks og inspiration at hente. Det var der så ikke.
På side 2 ser jeg en anbefaling af samme telefon. Bare skrevet af en anden. Nederst ser jeg at der står sponsoreret.
På side 3 er der den samme telefon igen. Her vælger skribenten at skrive at hun selv har fået denne telefon for at skrive om den.
Nå, jeg bladrer videre. Så er der omtale af noget legetøj for lidt større børn, fotograferet med en baby. 
Så er der gudskelov noget relevant på næste side. Bare skrevet på svensk. Men billederne er superinspirerende.
Så bladrer jeg videre og støder på en anbefaling af en kaffemaskine, skrevet af en knalddygtig hækler som ikke drikker kaffe. Videre til en anbefaling af vinglas skrevet af min favoritsyer, som ikke drikker vin. Wtf?

Jeg er som læser total forvirret og føler mig lidt ført bag lyset.
Artiklerne er skrevet som de sædvanlige artikler jeg plejer at læse igen.

Hvis jeg havde abonneret på et gadget magasin, havde jeg elsket at læse om telefonen.
Hvis jeg havde abonneret på et forbrugermagasin ville jeg elske at læse om kaffemaskinen! Fordi indholdet er relevant for mediet.

Nogle skriver i overskriften at det er sponsoreret. Andre skriver det længere nede. Nogle skriver det i tags. Andre skriver det slet ikke.

Det er ganske svært som læser at gennemskue, hvorfor det foregår så forskelligt og hvad der er det rigtige. Jeg tror det er en del af misæren. At nogle pakker reklamen ind som var det redaktionelt indhold. Det er ikke lovligt.

Fra markedsføringsloven:
”En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.”

Ingen, der ser en reklame eller bliver udsat for reklamepåvirkning, må være i tvivl om, at der er tale om reklame.

Det er overladt til afsenderen af reklamebudskabet selv at beslutte, hvordan denne sikrer, at reklamen fremstår som reklame, så længe det sker på en klar måde, så modtageren opfatter, at der er tale om et reklamebudskab.
Her tror jeg at der lidt mangler en principiel afgørelse. For er det tydeligt nok at skrive det i tags? Er det tydeligt nok at skrive det til sidst i indlægget? Er det tydeligt nok ikke at skrive noget, og at læseren selv skal regne den ud mellem linierne? At afsenderen synes de har gjort det tydeligt, er det ikke ens betydende med at modtageren opfatter det ligeså.

Mere at tænke over fra forbrugerombudsmanden:
En artikel/omtale, der er aftalt mellem et blad og en virksomhed, som reelt er reklame for et specifikt produkt eller tjenesteydelse, og som ikke umiddelbart er udformet som en annonce, skal i det mindste tydeligt suppleres med ordet “annonce”. Ordet “annonce” skal stå klart og tydeligt, så læseren ikke kan undgå at se det. Ordet må fx ikke skrives med små bogstaver, placeres diskret – eksempelvis i et hjørne – eller på en farvet baggrund, der eliminerer skriften.

Grænsen for hvad man kan få ud af retrotekstiler har nået nye højder!

Jeg har ventet længe på at kunne dele dette her med alle jer sy- og retrotekstilinteresserede. Gosh, et lang ord.

Jeg blev kontaktet af Maddie fra USA som er designer/konstruktør/blogger. Hun ville gerne bruge nogle af mine tekstiler til undertøj. Det kunne jeg ikke lige forstå, for kan man det? Hun kan!

Se bare her og se flere billeder på hendes blog. Synes hun repræsenterer noget helt særligt fint. Nærmest magisk.

Stoffet hun har brugt

Tapetvæg opgave

Jeg er blevet spurgt om jeg kunne være leveringsdygtig til en tapetvæg. Men da jeg sjældent har flere ruller i samme print, så ville løsningen enten blive baner eller firkanter til en tapet patchwork væg.
Det er blevet en blanding af blomstrede og grafiske mønstre i pastelfarver. Jeg synes resultatet er blevet ret godt. Sådan en pastelvæg lyser rigtig godt op og det larmer ikke for meget med alle de forskellige mønstre, når farverne er lyse.
Kommer altså et bedre billede på et tidspunkt, hvor jeg ikke står og spærrer udsynet! 🙂

Paper geometry DIY

 Her kommer lige en gennemgang af hvordan man laver geometriske figurer i tapet/papir.

Færdig diamant

Du skal bruge: Papir eller tapet i smukke mønstre og farver

Du skal bruge følgende redskaber, for det absolut bedste resultat:

  • falseben
  • quick glue (jeg sværger, her må du ikke gå på kompromis!)
  • snor
  • saks
  • lineal
  • hultang
Print dine ønskede motiver på bagsiden af dine papirer
Her finder du skabeloner:
Minieco

Klip dem ud
Lav et hul i toppen med en hultang. Det giver altså den lækreste finish!
Brug et falseben (eller anden genstand) alle de steder der skal foldes. Det giver knivskarpe folder og du undgår at papiret knækker. Specielt gamle papirer kan have den ulempe.

Lim de 2 dele sammen
Sæt snor i inden du lukker figuren. Hvis du har lavet hul med hultangen, så  kan man nærmest klikke snoren på plads. Og den sidste limede fold bliver helt perfekt!
My dirty tricks:
Tilføj evt ekstra pynt, her er vist en silkepapirsblomst og kitshede plastic perler

Muresnor kan være en killer at få perler på.
1. Sæt en nål med tråd gennem perlen, rundt om snoren og tilbage i perlen

2. Hiv alt hvad du kan og selv perler med små huller kommer på.

Prismer, perler, pang og pastel

Har haft en helt fantastisk dag i dag! Der er blevet arbejdet med julelir og har haft ven med kamera med på sidelinien. Det er ret fedt at se alle billederne bagefter, for som regel er jeg så dybt optaget når jeg arbejder at jeg helt glemmer at dokumentere processen. Jeg vil gerne lave flere DIY´s, men er bare selv så dårlig til at tage billederne. Dagens arbejde vil resultere i at jeg deler ud af en masse gode tips, til hvordan man opnår en ekstra lækker finish på det hjemmelavede pynt. Skal bare lige igennem et par hundrede billeder. 🙂
Tag lige og tjek de her farver, mønstre, strukturer og former. En fornøjelse at arbejde med. Er særligt optaget af plastikperlerne. En blanding af kinaimport og vintage fra tyskland og USA.

Juleartikel til boligmagasin

Jeg er i gang med at forberede en kasse med mit hjemmelavede julelir, lavet af tapet og papir. Det skal bruges til en jule DIY artikel.
Jeg har helt glemt hvor spændende det kan være at blive stillet en reel opgave, hvor der faktisk sidder en modtager i den anden ende, som skal bruge og vurdere det.
At jeg fik en designeruddannelse har altid føltes rigtigt, men jeg har bare ikke fået lov til at have den følelse ofte nok, pga de mange år hvor sygdom har stjålet billedet.

Jeg får lavet de lækreste sager, det kan jeg godt love! 🙂

SALE

Nu er der 2 uger til at jeg får nøglen til min nye arbejdsplads. Når det kommer til at flytte noget fra et sted til et andet og så til det tredje, så bliver jeg på forhånd lidt træt! Så jeg vil hellere flytte stof herfra og til posthus, end at flytte de mange tons op gennem gågaden til min kontor oppe på 4. sal, for så derefter på posthus.
Og hvis jeg nu kan kombinere det med at I skal til at lave hjemmelavede julegaver af retrostof og tapet, så er det vist win/win. 🙂

Så resten af november holder jeg udsalg på min ETSY shop med 30%.
For at opnå rabatten, skal du trykke på “apply shop coupon code” når du kommer til betaling. Du finder linket i højre side nedeunder der hvor du vælger betalingsmetode.
coupon code: NOVEMBER

Jeg kan ikke rette det efterfølgende, så du er nødt til selv at huske på det. 😉

Idébølge

Jeg har rigtig mange jern i ilden i øjeblikket. Ok, det er vist ikke et øjebliksbillede. For det synes jeg at jeg har altid. Det der hoved, lever jo sit eget liv og finder på en masse som jeg ikke helt kan følge med på.

Et sted her i gaden, blev jeg spurgt om jeg ville lave noget juledekoration med nogle totalt umulige grimme vinrøde små vaser. Det sagde jeg i første omgang nej til. Den farve kunne jeg ikke lige arbejde med. Jeg har jo besluttet at julens farver er pastel og neon. Chefen sagde at hun var sikker på jeg godt kunne finde på noget. Så mens hun er out of town har jeg spraymalet dem i pasteller. De er vidunderlige!

Skal lige finde ud af hvad de skal sættes sammen med, på billedet her er det en hurtig silkepapirsblomst.