"Har du overvejet læge"

Løbet tør forsyninger. Så var der ingen vej udenom i dag. Vi måtte ud og handle. Evt opsøge ny energi. Jeg havde planlagt en kort men genial rute. Forbi genbrugsbutik for at AFLEVERE (aftale med mig selv om at minimere antallet af ting, med mindst 3 pr dag), Fakta efter alt det kedelige og så en tur i farvehandel. For er der noget som gør mig glad, inspireret og fuld af energi, så er det en dosis farver. Så snupper jeg nogle farvekort og lader som om jeg seriøst vender tilbage for at købe.

Nå, men idéen om at gå en tur var ikke så let at få solgt til det barn som er stor nok til at gå selv. Blev mødt med vanlig begejstring “Øøøv, det gider jeg ikke, jeg må aldrig lege, hvorfor skal vi det?”
Jeg svarer enormt tumbet: “Fordi vi har godt af frisk luft”.
Barn, der er stor nok til at gå selv og tænke hurtigt, svarer: “Vi kan da bare åbne vinduet!”

Jeg lokker med et og andet og afsted kommer vi. Lillebarn, som ikke er stor nok til at gå andre steder end i den forkerte retning, vil rigtig gerne gå selv! Og det er et problem:
1. havde tænkt mig at Lillebarn skulle sove middagslur i klapvognen
2. jeg har overhovedet slet ikke overskud til at gå i forkerte retninger i dag
Så det var opskriften på dagens første hysteriske (an)fald. Ja, lillebarn kaster sig ned på jorden. Hvis man skal være rigtig overbevisende, sørger man for at hovedet rammer noget hårdt på vej mod jorden, eller i det mindste rammer jorden.

1 time senere var der provianteret, et sovende barn og en farvehandel besøgt. Og jeg var overhovedet ikke friskere! Jeg var nærmest tæt på død. Men stadig med puls. Veninde foreslår besøg hos læge. Det skulle jeg aldrig have fulgt.
Der var 30 minutters ventetid og begge børn skulle selvfølgelig have diarré lige i dette tidsrum. Det store barn kunne dog selv gøre opmærksom på at toiletbesøg var nødvendig. Fæl lugt hænger i næsen efterfølgende. Og den bliver ved.  Og ved. Mindstebarnet kommer så kørende forbi mig med venteværelsets biler og jeg ser hvorfor den fæle lugt ikke går væk. Han er brun ned af begge bukseben!
Jeg som troede at vi lige skulle være væk i 10 minutter, har ikke lige husket ekstrableer. Eller ekstratøj!
Det viser sig at barn er smurt ind i lort fra navle tå ankler. Ja, der var også lort i støvlerne og strømperne.

Det med mig var hurtig overstået. Normale infektionstal. Bare en virus, som resten af byen.
Hjem vi går. Lillebarn får hysterisk anfald nummer 2, fordi han ikke må gå selv (i de forkerte retninger) iført bar røv og benvarmere.

Ren mor/barn symbiose er det dog i den stund hvor jeg laver mad til børnene og Lillebarn vil hjælpe med at dække bord og støvsuge krummer med håndstøvsuger under spisebordet. Den lækre unge!
Så ringer det på døren. Veninde skal aflevere lækker salat til mig. Mums!
Jeg er væk i ca. 45 sekunder. Måske 2 minutter.
Oppe i køkkenet er lillebarn væk. Jeg går efter støvsugerlyden (som er ret anstrengt!) og finder ham på storesøsterens værelse. Her har han støvsuget alt barbiedims og alle hønseringe op.

Er virkelig træt nu!
Men skal også lige have bestilt vaskemaskine og opvaskemaskine. Så ringer til Elgiganten. Her skal jeg taste 1, 2 eller 3. Jeg har lige købt en ny telefon med touchscreen. Den var rigtig rigtig billig! Nu ved jeg hvorfor. Man kan ikke taste 1,2 eller 3 eller noget som helst andet efter man har ringet op.
Manner, jeg er træt. Og måske også en smule mere syg end jeg startede med. Det føles sådan.

Stadig uden kampgejst

Fuck, det er træls at have 2 tornadoer hjemme på påskeferie, når man er syg.
Ingen energi overhovedet. Dog fik jeg taget verdens største opvask. Og fodret børn nogle gange eller 5, hvorefter verdens største opvask var tilbage på plads ved siden af vasken. Og resten af køkkenbordet.

Virus angreb

I dag skulle jeg hente drengen i København.
Vågnede op og havde det elendigt! Infected med virus from hell. Ondt i hele kroppen og ondt i brystkassen. Desuden udløste grin, de værste hosteanfald. Heldigvis bød dagen ikke på noget at grine af.
Ringede til Smørhår (som fremmede børn kalder min søns far) for at høre om han kunne levere barnet eftersom jeg var blevet syg. Aj, det orkede han ikke, han følte han brugte al sin tid i tog. 4 timer hver fjortende dag.
Jeg kunne ikke finde på at spørge hvis ikke jeg er virkelig dårlig, og desuden kunne jeg jo tage hans tur en anden gang. Må derfor lige opklare om han virkelig mente det, eller om han lavede sjov. Han mente det.
Som altid er han helt udkørt efter 2-3 dage sammen med sønnen. For om jeg er klar over, hvor meget små børn roder og sviner? Altså jeg har da en vag idé om det, eftersom jeg har 2 styks boende. 🙂

Jeg overlevede heldigvis dagen. Som altid voldhygger jeg mig i toget. 2 timer uden forpligtigelser, vasketøj, opvask, rod og ting-to-do. 2 timers koncentreret mig-tid efterfulgt af omfavnelser af lækker lille lømmel. 🙂

Min teori om de lede breve, faldet til jorden

Altid, når jeg modtager ubehagelige breve fra kommunen eller andre myndigheder, så kommer de på en lørdag. Den slår aldrig fejl.
I dag (fredag) skete der så noget anderledes! Posten kom kl 13 med et brev fra kommunen. Afslag på enkeltydelser. Stadigvæk for sent til at man kan ringe op og få lidt afklaring, så man kan få lov at sove om natten.
Sagsbehandler mener ikke at fysioterapi er en rimelig udgift. Ej heller at afbetale på boligindskudslån. Hun mener også at jeg selv kan betale for psykologhjælp. Så er der 1700 kr tilbage.
Så sidder man tilbage med følelsen af at være et overmenneske. Tænk at der er nogen der tror at jeg har så meget styr på min økonomi at jeg kan knække den nød: Diabeteskost (som ikke er de billige og fedtholdige alternativer) og medicin. Jeg krydser mine fingre for at børnene ikke bliver syge med lus eller øjenbetændelse. For det er der i hvert fald ikke penge til.

PS: Kunne egentlig bedre lide at modtage dens slags breve om lørdagen. Så er der kun 2 søvnløse nætter, fremfor 3.

Det er bare noget vi leger

Rollespil. Hele tiden. Alt skal være en leg. Hundrede gange om dagen bliver jeg spurgt: “Hey, mor, skulle vi ikke lege at jeg …. og du er …..”
Når jeg sidder ved computeren og skriver/tegner så leger vi tit at jeg er Emils mor der sidder og skriver skarnsstreger ned.

Her til morgen stod vi op til at temmelig bombet hjem. Sådan som det kan se ud med 2 tornadoer i huset og en mor, der tog en dag på sofaen. Og jeg vakler ynkelig og opgivende rundt med en kaffekop og prøver på at rydde en vandret flade hvor man kunne indtage noget morgenmad.

Barnet spørger så: “Hey mor, skulle vi ikke lege at jeg er tjenestepigen og du er dronningen?”
Jo, det tror jeg vist nok vi skal 😀
Vi, kunne evt aftale at vi leger den leg hele påsken?

Dagens "to-do"

I dag skal jeg:
Male spejl i entré
Male stol
Pakke 1 flyttekasse ud
Til fysioterapeut
Hente bord+kommode i genbrugsbutik (med hjælp fra Lykke med bil)

Desuden har jeg besluttet at jeg hver dag den næste måned skal skille mig af med 3 ting, enten ved at smide ud, give til genbrug, give videre til andre eller sælge.

I går købte jeg nogle nye møbler i genbrug. Spisebord til køkkenet + stole + kommode til Dinas tøj. Har opgivet at finde et tøjskab.

Så fandt jeg også lige nogle nuttede ting i børneafdelingen. Denne stol som har et stort potentiale med en gang maling og noget tapet eller papir på sædet.
Jeg fandt desuden denne nuttede stald. Børnene spurgte nysgerrigt hvem den var til, og forstod nok ikke helt at jeg sagde at den var til mig. Indtil videre står den bare og pynter i entreen: