Spejling og noget om børn i et kreativt hjem

Ih, de unger er sgu så mægtige!

I går sad Dinabarnet på værelset og tegnede mens jeg havde besøg af interessant stof og tapetleverandør. Mere om det! 
Barnet var meget koncentreret og da jeg efterfølgende var inde for at se hvad hun lavede, så havde hun lavet den vildeste tegning: En mønsterspejling. Bare sådan.
Andre ville bare sige at hun har sin kreativitet efter sin mor. Jeg vimser rundt og har gang i hundrede projekter på en gang. Men det er ikke noget børnene er involveret i. De må gerne sidde med på sidelinien med deres eget. Men jeg lærer dem ikke noget om teknikker og mit fag indenfor mønsterdesign.
Selv lærte jeg først om mønsterteknikker da jeg var omkring de 30. Og altid har jeg lavet det på computer.
Nu bliver jeg så lige overhalet indenom af en fra 0. klasse der lige har kastet sig ud i at tegne en spejling. I hånden. Mageløst!
Dinas spejling

Drømmer du om at blive kreativ iværksætter?

Jeg kan i særlig grad anbefale dette kursus. Jeg har nemlig selv deltaget.
DesignIVÆRK er et intensivt forretningsudviklingsforløb målrettet designere og andre kreative. Har du allerede startet egen virksomhed, men ønsker at komme videre? Eller går du med en forretningsidé, som du gerne vil udfordres på og realisere, så er designIVÆRK måske noget for dig. 
IVÆRK-forløbet udbydes i et samarbejde mellem Designskolen, IDEA og Designandelen og foregår næste gang fra uge 9 – 19. Designandelen dækker omkostninger til undervisning, lokalebrug og materialer, mens du selv kun betaler for forplejning.
Der er tilmeldingsfrist den 20. februar. Læs mere om forløbet og se, hvad tidligere deltager har sagt på:
www.designandelen.dk/designivaerk.html
 

How to do tapetlampeskærm, nu med magi i

Her kommer der lige billeder med lys i lampeskærmen. Det er nemlig først der, det bliver rigtig magisk!

Lyset trænger igennem hullerne som ligner små stjerner hele vejen rundt. Det er svært at fange stemningen på billederne, men håber I får en fornemmelse…
I det forrige indlæg blev der spurgt efter skabelon. Det er sådan set bare 5-kanter, der er sat sammen. 
Jeg har tegnet en femkant i photoshop og lavet den så stor, så den ungefär fylder et A4 papir i bredden. Den runde kant har jeg tegnet ved hjælp af en tallerken 🙂
Hvis man ikke lige har et tegneprogram til at lave en perfekt 5-kant, så kan man sikkert google, hvordan man tegner figuren. Men jeg ved ikke how-to-do geometri, før tegneprogrammerne blev født.
Tapetet er spraylimet på hvidt papir i tykkelse 180. Ellers bliver den lidt slatten i det. Husk at bruge sparepærer for at undgå for meget varmeudvikling.
Hvis du vil give dig i kast med projektet og mangler tapeter, så er du velkommen til at sende en forespørgsel. Jeg har over 100 forskellige i min samling og vil gerne bytte/sælge.

Hverdagsmønstre som medicin

I går var jeg i Århus på Klinikken for Funktionelle Lidelser til terapi/sygdomsedukation. Det er gruppeterapi med 9 patienter i gruppen. Som altid var det fantastisk at mødes. Dels fordi det giver en noget at tænke over og det er en lettelse at være sammen med andre som også lider af BDS.

Jeg skulle heldigvis ikke hjem til børn og har i dag fået lov at sove længe. I dag har jeg ekstremt ondt og hverken min medicincocktail af panodil, morfin, nervemedicin og varmeomslag har kunne gøre den store forskel.
Jeg ved at en ting kan hjælpe i dette tilfælde. Og det er sysler der kræver små armbevægelser. Foreksempel miniaturetegninger eller som jeg startede på i går: stjernefletning.

Et typisk mig projekt. Da jeg ikke kun finde stjernestrimler med mønstre, kunne jeg da tegne dem selv. Jeg sad og lavede dem i toget i går, i stillekupé. Jeg er nok mest til den lavendellilla med krummelurermønster, da stjernernes form er så markant at, de gerne må blødes lidt op med runde former.

Dette er ikke terapi, men det er en form for symptomdæmpende medicin. Fordybelse i noget der opsluger mine tanker og som tager toppen af smerterfornemmelser i kroppen. Dette kan jeg lave, men jeg kan ikke rydde op, gøre rent, hænge vasketøj op, røre i en gryde eller skifte sengetøj. Jeg er ofte nødt til at handle ind flere gange dagligt, da jeg ikke kan bære mere end 1 par kilo.
Svært at fatte at man kan have det sådan, men det er min virkelighed og jeg kæmper en sej kamp for at få en hverdag til at fungere. Jeg har søgt om hjælp et utal af gange men bliver afvist med at jeg virker for velfungerende eller ser for godt ud til at være syg.

Jeg havde for et halvt år siden besøg af en visitator, som skulle vurdere om jeg kunne få hjælp. Hun kiggede rundt i min stue og skældte mig nærmest ud for at spilde hendes tid. Hvis man havde kræfter til at være kreativ, så havde man også kræfter til at passe et hjem med 2 små børn.

På det tidspunkt havde jeg ikke fået min diagnose endnu og jeg følte mig nærmest skyldig og flov over at jeg ikke bare kunne fungere!
Jeg har tænkt på om jeg skulle stoppe med at være kreativ, hvis det får mig til at fremstå, som en der ikke gider passe mit hjem, men kun vil det sjove.

Men nu hvor jeg er blevet klogere på sygdommen BDS, ved jeg også at det er vigtigt at holde fast i de gode ting. Ting jeg kan fordybe mig i og som virker som medicin. For positive aktiviteter er den eneste medicin, der findes på nuværende tidspunkt.

Sommetider føles det også som om at mit kreative hoved er den eneste ting på mig som fungerer. Jeg har fået masser af kognitive problemer med sygdommen, men kreativiteten er der konstant og det ville være sådan et spild af talent hvis jeg lagde det væk.

Da jeg kom hjem fra Århus kunne jeg finde dette i postkassen. Sara og jeg har udvekslet 100 stykker papir og tapet. Og de er sådan ca forskellige allesammen! Sara er simpelthen så dygtig, så jeg er spændt på at se hvad hun får lavet af mine papirer. Hun er lige starte på hendes drømmeuddannelsen som skiltetekniker. Det er rigtig spændende at følge med i!

Kan du forestille dig følelsen af at åbne en slikpose med 100 forskellige stykker slik?

Min ven ……

Jeg skulle selvfølgelig også prøve at lave stikkontaktpynt, som Camilles robotter.
Problemet er bare at det kunne ikke blive robotter, da vi ikke er så fremme i skoene herhjemme. Vi er mere til japanske cuties.
Så vi skulle selvfølgelig have en Totoro!

Er den ikke for lækker?!

Så kan jeg føje blåmaler til titellisten

Som ung drømte jeg om at blive blåmaler, keramiker eller folkeskolelærer. Sidstenævnte havde måske mest at gøre med at jeg godt kunne lide at gå i folkeskolen og hvis man blev lærer, så kunne man blive der til man blev gammel. 🙂

En blåmaler er sådan en som maler snirkler på porcelæn. Feks musselmalet. Årgh, det kunne være råhyggeligt. Jeg tror bare at alt mit ville ryge direkte til 2. sortering, for jeg ville nok komme til at freestyle lidt for meget.

Nå, men så i går skulle jeg købe nogle forsendelsesrør i kontorforsyningsbutik. Og der bliver man overfaldet af tilbudsvarer ved indgangen. Der fandt jeg så porcelænstusser i en rodebunke. Det måtte da prøves!
Men så derhjemme i køkkenet opdager jeg, at jeg kun har keramik og så det her porcelæn:

Billede lånt fra porcelænsbutikken

Porcelænet er fra min barndom og den er ikke ligefrem præget af krystallysekroner, så jeg troede at det var ret værdiløst. Men jeg elsker det og kan ikke nænne at tegne på det. Og helt værdiløst er det så ikke, fandt jeg lige ud af ved en googling.

Nå, men nu til fadet. For det lykkedes at finde et stykke helt hvidt porcelæn (tænk at jeg skulle eje noget grej uden farve og mønster). Et stort lagkagefad. Det fik hurtig en overhaling med min nye tusch og derefter en tur i ovnen. Så nu ejer jeg vist ikke mere hvidt. 🙂
Det er ret sjovt at tegne på sit porcelæn. Måske fordi det virker en lille smulle forbudt. Børn bliver fodret med hvidt papir: “her, dét kan du tegne på”. Men tallerkner nej. Det var til at spise af.

Nå, men nu hvor vi er ved emnet maling, så vil jeg lige vise, hvad jeg gav min søster i julegave. De er flyttet ind i et nybygget hus og manglede et husnummer, der var let at se fra vejen. Så de ønskede sig at en af stenene der ligger foran hækken, blev malet med deres husnummer. Jeg husker ikke så meget fra december, da jeg var ret træt. Jeg kan huske at jeg havde ambitioner om hjemmelavede gaver til alle. Det blev vist kun til denne ene. I starten af januar blev jeg så indlagt og fik konstateret diabetes 1. 😦
Men stenen. Den er sørme flot!
Og så lige lidt børnespam. Her er mine 2 skattebørn på vej i børnehave. Lille vilde Sigurd er nemlig rykket fra vuggestue til børnehave. Så nu har jeg 2 børnehavebørn. De går i en integreret institution, så skiftet er ikke så markant. Men altså, min lille skat er kun 2 år og 8 mdr, så jeg synes det er lidt tidligt…

Hyldest til Blogland

Jeg blev i går opfordret til at male og hvilken fornøjelse det var!
Længe har det været tusser og farveblyanter, fordi det er lettest med små børn i huset.

Men det var en fest at prøve igen! Og det ses på resultatet; det gladeste og hyggeligste billede!
Jeg havde givet mig selv den opgave at de fleste flader skulle have mønstre og motiv med inspiration fra manga og blogland: rød fluesvamp (Dandylion), dådyr (KrudtuglensMor), vimpler (Karen Klarbæks Verden), cup´cakes (The Vintage Hausfrau), blomster (Vand til vin), blåmønstre (En fugl i hånden), forklæder (Onkel Anne) og glade farver (Tusindfryd).
Jeg har scannet maleriet og farverne er ikke så lysende som i virkeligheden. Feks er alle neonfarver blevet sådan hudfarveagtigt.

Shane fan x 2

I lørdags hvor jeg var i Kbh for at aflevere min søn til sin far, havde jeg et par timer i Hovedstaden, før tog gik retur til provinsen.
Jeg havde hjemmefra planlagt butikker, der skulle tjekkes ud på Vesterbro.
Så kommer jeg forbi Københavns Byhistoriske Museum og sørme om der ikke er udstilling af Shane Brox, manden der har gjort det lovligt for os samlere, at samle på skrald.
Jeg glemmer alt om min ærinder og skynder mig derind! Aj, hvor er jeg bare endnu mere fan af Shane nu! Der var udstillet scenarier lavet med gammelt legetøj.
En af dem var et trafikuheld. Masser af biler og ramasjang i en pærevælling og med teksten “Er der nogen der mangler denne arm?”
Det får mig til at tænke på min lille søn, der også leger trafikuheld. Tømmer bøtter med perler, kasser med legoklodser, klipper spillekort til konfetti, så det alt sammen ligger på gulvet. Derefter tager han 2 store biler og kører rundt i det hele, så hele vores lejlighed ligner et virkeligt stort trafikuheld. Eller det der er vildere. F.eks. jordskælv på Richterskalaen.

Tilbage til Vesterbro og museum med et par stemningsbilleder derindefra:

I går er jeg syg og ligger i sengen det meste af dagen. Rimelig kedeligt at være sammen med sådan en syg mor, når man er en frisk Dina pige, der lige er blevet 5 år.
Pigebarnet opgiver at få noget fornuftigt ud af mig og siger: “Nu vil jeg lege Shanes Verden!” Så, går hun ind på hendes værelse og finder noget gammelt skrald (fredagsgufskrald), som hun har gemt til lige netop en dag som denne; Emballagen fra prinsesse-Kinder-æg, en Pringles chipsdåse, et sugerør fra McD. Desuden noget mønstret tape, en limstift og en tusch.
Pappet bliver til en dame, tape bliver en blomstret kjole, sugerør bliver til øjne og mund. Og den mest geniale detalje: den sølvfarvede kant på chipsdåsen bliver en lynlås på kjolen, som jo er meget oppe i tiden.

Kunstværket har jeg, den stolte mor, puttet i den fineste guldramme:

Close-up: