F A I L

I denne weekend var der Grønnegade marked i Vejle. Min mor og jeg deltog med en bod, med alle de smukke ting vi har syet, malet, limet, klippet gennem det sidste lange stykke tid. Det har, specielt i denne uge, været kæmpe stressfaktor for mig. Det ender selvfølgelig også med ret stor helbredsmæssig nedtur for mig og jeg deltog derfor ikke selv.
Vejret var rigtig godt om morgenen mens at folk satte deres boder op. Da de så var færdige og klokken nærmede sig start tidspunktet begyndte det så småt at regne. Det blev kun værre, som timerne igen. Hele markedet sluttede med at lukke før tid.
I vores bod blev der solgt 2 par sokker og et par hæklede grydelapper. Så det er ny bundrekord. 🙂
Men jeg holder stadig på at vi havde det fineste ting! Som nu med tiden vil blive lagt på ETSY butikken, når jeg orker. Lige nu er jeg alt for meget bagefter med alting, fordi fokus har været på markedet. Alt er temmelig kaotisk og uoverskueligt. 

Visitkort

Jeg har igen bestilt nye visitkort. Den 25. august skal jeg på marked og erfaringen siger mig at det er en god idé med visitkort, så dem der måske ikke lige havde penge med den dag, kan finde mig igen. Sådan rent lokalt er jeg vist ret ukendt. Sådan er der nok mange bloggere som har det.

Visitkortene er alle forskellige på den ene side med print af mine stoffer og tapeter. Det indbyder virkelig til at sidde og lege med dem. Som på billederne herunder:
De er bestilt hos moo.com

Farvekoder

Der er flere der har spurgt om navnene på de farver jeg har brugt på sættekassehusene, så de kommer her
Malingen er MTN 94 har jeg købt hos Run for Cover.
Husk, hvis du bruger rabatkoden “PATTERNLIKE”, så får du en pose ekstra dyser med! 
De stærke farver i venstre række:
LIGHT YELLOW
TANGERINE
FLOUR PINK
PERSIA VIOLE
FLOUR BLUE

Pastelfarver i højre række:
PARTY YELLOWDALAI ORANGE
TOKYO PINK
FRISCO GREEN
HYDRA BLUE

Hvis du gerne vil i gang med spraymaling, men mangler gode tips, så har Julia Runge skrevet et glimrende indlæg om hvordan du kommer i gang.

Farveforløb med spraymaling

Som så mange andre er jeg også hoppet på den med spraymaling. Man skal godt nok være heldig for at finde en dag hvor vejret passer til den slags, hva´?

Som i alle andre henseender har jeg et problem med at styre mig, når det gælder valg af farve. At bede mig om at vælge én farve er en tidskrævende affære. Det kan jeg jo ikke, når der findes så mange valgmuligheder. Det vil blive noget med at jeg ville ombestemme mig 117 gange og alligevel ikke blive tilfreds. Så jeg har valgt en bunke farver og eksperimenteret med at lave farveforløb med spraymaling på nogle dåser. 
Det er blevet f****** fint! Sgu´!
Fremgangsmåde:

Vælg 3 farver spraymaling. På den lyserøde her, har jeg brugt pudderfarvet, lyserød og neonpink.

1. Dæk de områder som ikke skal males med malertape
2. Mal et tyndt lag med mellemtonefarven. I dette tilfælde er det den lyserøde. Vent 10 min på at det tørrer.
3. Mal øverste kant med den lyseste farve.
4. Mal det midterste mens den lyse farve stadig er våd.
5. Mal med den mørkeste farve på nederste kant mens de andre stadig er våde.
6. Fjern malertapen inden det tørrer.
Finito!
Til den blå version har jeg brugt mint, lyseblå og neonblå.

Graffitistolen

Da jeg var i gang med spray maling i haven, kunne jeg ikke modstå fristelsen til at freestyle lidt på en havestol….
Ikke særlig gennemtænkt eller gennemarbejdet. Bare noget armen pludselig gør….
Det gule flet på ryglænet blev lidt kikset. Men sædet blev ret fedt! Det ligner lidt at den har en hæklet hynde.

The Vintage Sheet Blog

I denne weekend er jeg sponsor på præmien man kan vinde ved at deltage i:

Det er sjovt sådan lige pludselig at få besøg på bloggen fra andre lande end de nordiske. Jeg har jo interesseret mig længe for de amerikanske vintage tekstiler. Nu kan de få lov at kigge den anden vej og se hvad jeg får ud af at mixe amerikanske og nordeuropæiske tekstiler.
This weekend i am sponsoring the prize at the Vintage sheet Blog.
It is fun to have visitors on the blog from other than my scandinavian readers.
I have for a long time been interested in, and collecting vintage sheets from not only Europe but also America. It is a pleasure to show how the result of that mix can turn out.
Inspiration til hvad man kan bruge mine stoffer til

Lidt mere inspiration

Præmien som jeg sponsorerer består af mit eget spoonflower print af de nuttede dyrebørnstegninger +36 forskellige stoffer i regnbuens farver.

Regnbuestriber og talent for ikke at kunne begrænse sig…

Som nogen måske har lagt mærke til, så har jeg eksperimenteret lidt med nyt udseende på bloggen. Jeg er sgu ikk så god til det med at begrænse mig, hvad angår valg af farver. Og det kan virkelig være en kunst at lave noget som ikke gør ondt i øjnene, når man gerne vil det hele på en gang.
Nu har jeg, efter mange forsøg, fået lavet en baggrund, som jeg synes er lige i skabet!
Striberne er lavet af billedudsnit af vintagestoffer som er blevet spejlet, så der ikke er nogle grimme overgange. 
Så sidder man her og drømmer om noget  RL patchwork som ser sådan ud. Men eftersom jeg har lavet om i stofferne, ved at spejle dem, så kan det jo ikke lave sig gøre. Jo, det kan! Spoonflower kan. Jeg kan jo bare få printet det på stof!

Det ene projekt fører straks til det næste. Og så er vi tilbage til begrænsningens kunst. Eller rettere sagt: mangel på samme…..

Spoonflower

Sådan ser rapporten ud.  Rapport=et mønster som gentager sig uden overgange 

Drengefarver vs. pigefarver

Sko der har fået en makeover

Disse sko blev for små nærmest før hun nåede at bruge dem. Lillebror har selv haft samme model i gule og det var totale yndlingssko som selvfølgelig også er blevet for små.
Derfor har jeg gemt disse til lillebror, som nu kan passe dem. Men som han sagde til mig: “Aj, mor jeg bruger ikke pigesko!”.

Lækre sko fra by Kier

Så ved fælles hjælp har vi nu lavet dem om til drengesko. Jeg har ført penslen og han har hjulpet med designet.

Jeg synes de er blevet vildt seje. Jeg elsker sko hvor højre og venstre er forskellige, ligesom twins skoene fra Camper. Dem har jeg haft en del af!

PS.: Enden på historien blev faktisk, at da skoene var færdige, ville han hellere have at de skulle males neonpink og lilla. Så meget for drenge og pigefarver!