Blogland til salg?

Mand, hvor jeg synes at sponsorerede indlæg støjer i blogland!

Jeg har længe læst om hvor magtfulde bloggere er, og det er guld for firmaer at få populære bloggere til at skrive om dem. Men det har mest været sådan noget som var gældende i USA. Det er alligevel ret begrænset hvor mange læsere man kan få i et bette land som Danmark. Her er en ret lille øvre grænse for, hvor mange læsere en blog kan opnå.

Jeg kan godt se scenariet i et større land som USA, hvor en blogger, med lad os sige 15000 followers, skriver om et produkt som hun bare synes er det mest fantastiske nogensinde. Det tror jeg på holder, set med markedsføringsbrillerne på. Og hvis det kun er enkelte bloggere, som gør det og produkterne er forskellige, så er det vist også til at holde ud.
Men at sende mobiltelefoner ud til rigtig mange bloggere i det samme netværk. Det holder bare ikke! Det er ærlig talt for irriterende.

Jeg forstår godt de bloggere som siger, jatak. De fleste bloggere, blogger fordi de elsker det. Det er deres hobby. Måske er det på vej til at blive mere end bare en hobby. Det er da lidt af en cadeau ligepludselig at tjene penge eller få gaver pga den hobby man har. Tænk at der er nogen som vil betale for at man fortæller sin ærlige mening? Så er man da ikke helt uden betydning. Det er meget smigrende!

Der skrives i de sponsorerede indlæg, at de er sponsorerede, men at meningen er bloggerens egen. Så læseren ligesom skal vide at det her er altså troværdigt! Men jeg vil påstå, at så snart der er gaver/penge involveret så vil anbefalingen være farvet af det og dermed utroværdig.
For man er sgu da et skarn, hvis man modtager en gave og så ikke har noget positivt at sige bagefter? Det sidder vel dybt i de fleste af os. Man modtager, man siger tak og fortæller om vedkommendes venlighed.

Jeg synes det er topfedt, når nogen skriver om ting de har købt som de har kæmpe glæde af og gerne vil dele med andre. Det får mig til at overveje at købe den dims.
Et eksempel på dette er forretningerne Husflid og Retro Villa. Dem er der mange som besøger, tager billederne fra deres besøg og skriver om. Det er noget folk tror så meget på, at det nærmest er et turistmål for hele Norden. Det synes jeg er SÅ sejt. Det er mega meget troværdigt.

Jeg er selv blevet kontaktet af flere som gerne vil “samarbejde” med mig. Første, anden og tredje gang, blev jeg temmelig smigret og glad, glad, glad. De mails var indledt med masser af ros til min blog. Så bliver man jo lidt blød i knæene og lettere medgørlig. 🙂
Men altid har jeg sovet på det og diskuteret det med andre om det er smart i længden? Jeg kan simpelthen ikke gennemskue konsekvensen på den korte eller lange bane, så har indtil videre ignoreret alle henvendelser. Jeg vil da gerne have gaver, legetøj og tøj til ungerne. Jeg vil også gerne tjene penge på min blog. Jeg vil også gerne kunne give gaver til mine læsere. Men det som jeg allerhelst vil, det er at give noget af mig selv. Læserne på min blog skal helst kunne lide det jeg laver og være her pga det. De skal ikke være her, fordi de kan vinde noget make-up, noget legetøj eller andet som ikke har noget med mig at gøre.

For nylig blev jeg kontaktet af Trendsales, som gerne vil være samarbejdspartner med mig. Smigrende, det er alligevel et ret stort selskab. Nu kan jeg ikke helt huske, hvad man fik for det, men jeg tror det var gratis VIP-bruger adgang. Samt noget med mulighed for at blive nævnt i deres nyhedsbrev. Til gengæld skulle jeg skrive nogle Trendsalesrelaterede blogindlæg. Jeg har et temmelig anstrengt forhold til Trendsales efter at have solgt meget tøj derinde. Jeg har brugt rigtig mange timer på at svare på spørgsmål fra kvinder som har spurgt om jeg vil tage et billede med det tøj, jeg sælger fordi det er for småt, på. Eller om jeg tror min nederdel vil klæde dem, eller om jeg tror de kan passe det? Uden nogensinde at have set vedkommende. Til sidst turde jeg slet ikke læse mails eller nærme mig computeren! Jeg fik stress.
Så jeg synes det var en lille smule sjovt med deres tilbud, om at få et VIP-bruger medlemsskab. Så kunne jeg måske blive lokket tilbage i folden og lave nye annoncer, som de så tjener gebyr på. Det koster jo ikke dem noget som helst at opgradere nogen til VIP. Tværtimod tjener de bare på at have flere brugere. Set med mine briller, tilbyder de mig noget, som ikke koster dem noget, men som kan koste mig noget, hvis jeg benytter mig af det. Udover at jeg også skal bruge min tid på at skrive om dem. Det synes jeg altså er et megadårligt “tilbud”!
Det lugter en lille smule af “Tillykke, du er blevet udvalgt!” (alt du skal gøre er at give mig dine kreditkortoplysninger)

Nej, hvis vi bloggere skal bruges i større firmaers markedsføringsstrategi, så synes jeg de skal hoste op med lidt mere end en gave. Og hvad med den gave, skal vi betale skat af den? Så det faktisk koster os penge?
Det vil i mine øjne være meget mere troværdigt, hvis man fik produktet til låns, og fik en timeløn på den tid man bruger på at teste, skrive og evt anbefale.

Jeg er klar over at dette skriveri kan virke provokerende og stødende. Men jeg er ikke ude efter at ramme nogen. Jo, måske lidt de firmaer, som udnytter alt for søde bloggere. Jeg synes I er meget mere værdifulde end at gøre jeres inspirerende, personlige og kreative blogs til et sted der er alt for billigt til salg!

80 thoughts on “Blogland til salg?

  1. Mig generer det ikke – hverken de ting du skriver om det, men ej heller at bloggere laver sponsorerede indlæg. Jeg er helt ny i blogland og har vundet nogle DEJLIGE giveaways med kreativt islæt; hjemmelavede lysestager, en pude osv. Jeg er rigtig glad for de fine ting jeg har vundet. Og hvis jeg er så heldig at vinde en Kähler-vase i en giveaway, så er jeg da bare ovenud tilfreds med at de har haft lyst til at sponsorere.Til gengæld er jeg en af dem, der lynhurtigt springer indlæg over, når de f.eks. omhandler test af en mobil – udelukkende fordi det ikke interesserer mig, men der er sikkert andre der synes det er interessant at læse om, men jeg vil hellere læse om hvor man køber den lækreste jersey:-)K.h.Christina

  2. Junette – vi er som meget tit, meget enige.Og jeg vil sige at blogland og måske mere på nogle blogs end andre, så rammer vi kvalmepunktet for hvor mange sponsor indlæg man kan rumme.Men derefter vil jeg også sige, at trods det faktum at jeg aldrig har prøvet at lokke fastelæser til ved hjælp af gaver og andet (det meget bevidst, fordi jeg kun ønsker at folk skal læse min blog hvis de gider og ikke fordi de måske får noget for det) så har jeg ikke noget imod at lave et sponsor indlæg hvis det er noget jeg kan stå indefor. Det er der ikke meget jeg kan, så derfor siger jeg normalt nej tak. Så kan man sige at det måske er billigt købt, men fx. så får jeg glæden ved pt at se hvor glad Sienna er for sin nye dukke. Hvis det er noget jeg ved vil glæde eller vi mangler, så det fino med mig – er det reklame for bare at ville ha ha ha – så nej tak!Håber det giver mening ;)Knus C

  3. Der er 8 på min feed reader der har testet mobil telefoner der kan tåle vand. Gud hvor er jeg da også røv-træt af at læse det samme indlæg.Det nyeste er trendsales som du skriver – da er vi oppe på 5…

  4. Jeg har også tænkt over det, for jeg er også blevet kontaktet af et spille firma og McDonald's. Jo jo man bliver da smigret, men det bar nemt at se igennem. Jeg fik tilbudt kontanter det ene sted, men jeg besluttede mig for at være min blog tro. Jeg poster jo ALDRIG indlæg af den karakter. Min blog er en sy blog, kreativ blog med loppefund, gode tips og oceaner af stof 🙂

  5. alle er til salg for den rette pris !!!ej jeg ved ikke lige her mmmhhh … det er lidt personligt om man vil lave reklame på sin blog eller ej og det er frivilligt at læse med … vi bliver foret med reklamer over alt hvor vi færdes og jeg kan kun tale for mig selv men jeg bliver med tiden immun over for reklame …

  6. jeg har fra dag et besluttet at min blog skal være non profit, derfor er reklamer et sjældent syn på min blog og de er der kun hvis det er ting/steder der virkelig interesserer mig eller ting/steder jeg personligt kan stå inde for.da jeg fik tilbuddet blev jeg som dig meget smigret over de pæne ting de havde at sige om min blog, men da jeg ikke kunne se hvilken sammenhæng deres produkter havde med min blog takkede jeg pænt nej (hvilket ikke blev taget så pænt).jeg har haft en sponsoreret give away på min blog med et produkt jeg kunne stå 100% inde for virkede for mig, og jeg opsøgte selv fohandleren, ellers har jeg i mine mange give aways selv sørget for de forskellige gaver enten ved at lave dem selv eller ved at dele ud af mine genbrugsfund.

  7. Du har ret. Virkelig velskrevet indlæg. Det er meget ofte de samme ting der bliver testet og skrevet om. Det er muligvis dér støjen opstår. Som læser begynder jeg at undrer mig over hvorfor det ofte er de samme produkter der skrives om på flere blogs. Det er jo ligesom alt andet personligt om der laves sponsorerede indlæg. Frivilligt om man vil læse dem. Har set mange bloggeres reklamepolitik og fint at have sådan én! Har bare aldrig læst en dårlig udtalelse om et sponsoreret produkt og det er vel her troværdigheden ryger til salg.

  8. Jeg hader sponserede indlæg og springer dem gerne over, når det er tydeligt at se, at der er tale om et sådant – men endnu værre er det, når det først står med småt til sidst i indlægget, eller det slet ikke bliver nævnt…og man først gætter det, fordi der lige pludselig florerer en serie af samme type indlæg på flere af de blogs, jeg følger! Så føler jeg mig altså snydt på et eller andet plan! Tilgengæld elsker jeg at læse indlæg, hvor der af egen fri vilje reklameres for et produkt/hjemmeside el.lign. 🙂

  9. Jeg er også til salg, hvis jeg skattefrit kan få lov at teste og beholde en ny Sony vaio, i en ny version som kan trække photoshop CS6. Eller et hybrid kamera.Jeg er også tilhænger af give aways. Specielt de hjemmelavede eller som hos Julia Runge, der selv kontakter firmaer som hun synes har nogle fede ting. På den måde afspejler det hendes egen stil og det synes giver rigtig god mening. Samtidig med at det er troværdigt.

  10. HejsaJeg er en af dem der ind imellem anmelder produkter på min blog superprinsessen.dk og vil derfor gerne give min mening med. Jeg skriver aldrig om produkter jeg ikke kan stå indenfor – så takker jeg nej ! Jeg tester altid produktet før jeg skriver og jeg skriver min mening. Jeg tester kun ting der fanger min interesse. Så synes det er i orden at skrive sponsor indlæg men lægger også vægt på at det er et personligt indlæg med min egen mening !

  11. Hmm jeg har ikke set nogle blogs med telefon halløj. Men .. jeg følger nok ikke med hos de " rigtige " bloggere så..Er også blevet tilbudt lidt af hvert på min kageblog men det er kun dr. Oekter jeg har sagt ja tak.. Simpelthen fordi jeg godt kan lide deres forskellige slags krymmel og perler, og ja.. de er gode at bruge når man laver sukker blomster.Hvis jeg oplever en butik , net eller almindelig, som bare har super service, deler jeg det… og.. som regl også hvis det har været skod…..HyggehyggeMarianne

  12. Enig i det meste. Som også en anden har skrevet irriterer det mig dog mest hvis man ikke ud fra overskriften tydelig kan se at indlægget er sponsoreret, men først med småt til sidst – så sidder jeg faktisk lidt med en fornemmelse af at være blevet snydt til at læse noget jeg ellers klart ville have undgået.

  13. Jeg er fuldstændig enig med det, du skriver i indlægget. Jeg blev for nylig kontaktet af et firma, fordi de syntes at der er potentiale i min blog, og så skulle jeg have gavekort som belønning. Det var lokkende, men lød meget som en musefælde, hvor der er svært at se mine fordele i sidste ende… Og så fik det mig i tanker om jeg er til salg – jeg havde ikke den slags opfattelse før… Jeg har ikke noget imod at andre skriver de indlæg, og vi er herrer over vores blogs. Men jeg gider ikke læse de blogs og de indlæg. Til blogtræffet i weekenden har vi også diskuteret emnet, og alle syntes at det er blevet for meget af det i Bloglandet. Synes bare at det er overreskende og chokerende samtidig, at forskellige firmaer udnytter Bloglandet – som er og skulle være vores fristed… Vh

  14. I starten synes jeg, at det var rigtigt fint med de sponsorerede indlæg, men jeg er nok nået dertil nu, hvor jeg synes, at det handler for meget om – nogle steder – at man kan få noget gratis, frem for det jeg egentligt faldt for ved bloggen i første omgang. Jeg vælger efterhånden blogs fra og sletter fra min læseliste, fordi det irriterer mig, at der er så mange sponsorerede indlæg.Det er nok udviklingen, men lige så vel som bloggeren har retten til at lave de indlæg, har jeg heldigvis også ret til at vælge det fra, når jeg synes det bliver for meget:)

  15. Jeg er nok lidt både og… jeg får tilbudt noget i ny og næ men har kun 1 enkelt gang sagt ja tak..tilbuddet fra trendsales synes jeg, som dig, var totalt uforskammet!! da det jo lige netop er gratis for dem og så får man "muligheden" for at blive nævnt – come on!! de vil bare gerne ha nogen til at smide nogen gebyr penge;-DOg en ting som mcD kommer jeg nok heller aldrig til at reklamere for… Men jeg har intet negativt at sige om dem der siger ja til alle tilbuddene – jeg håber for alle bloggere at de gør lige nøjagtig hvad de har lyst til, for det er deres blog, og hvis vi andre ikke gider høre om det kan vi sku da bare lade være:-) herfra er der kun kærlighed til jer alle;-)

  16. hejsa igen sad lige og tænkte sker sommetider :)så jeg kan forstå at det er ok at lave en give away når det er hjemmelaver eller hvis man ikke får noget ud af det selv ???det er ok at lave reklame for de forskellig firmaer og steder bare man ikke får noget for det ???nej blogge i danmark er ikke i nærhedden af dem i USA vi er også langt bagefter dem i Sverige .. og mange finske blogger er ved at overhæle os stort … jeg kan ikke sige grunden ,men det har noget med janteloven og reklame at gøre !!!bloksport.com er top 11 på de mest læste sidder på nettet så jo der er mange der kikker med … jeg er en af dem der siger ja tak til sponseret indlæg på min blog ,men jeg skriver også personlige indlæg og jeg laver også reklame GRATIS for butikker og firmaer … jeg kan ikke se hvorfor jeg ikke skulle 🙂

  17. Hvor er det fedt med alle jeres svar. Tak for dem! -og god tone.Jeg vil gerne understrege at jeg synes at det er fint at tjene penge på sin blog. Det er bare træls at læse det samme igen og igen. Nogle (markedsføringsstrateger) har misforstået et og andet. Jeg synes Kristina rammer plet med hendes beskrivelse af hvad hun som læser føler. Hun læser indlægget, fordi hun er vant til at læse denne blog, pga oprigtig interesse. Og så først til sidst bliver klar over at det er sponsoreret. Løsningen kunne jo være at skrive det i overskriften, så læseren ikke føler sig snydt.

  18. Guuuuud hvor er jeg glad for at du skriver det her indlæg. Det har ligget længe i mine kladder, og er blevet skrevet på, slettet i og gemt væk igen, fordi jeg synes det fik mig til at lyde som en mavesur blogger, som ikke er blevet tilbudt hverken økomad, telefoner, Trendsales VIP, Lego eller noget af alle de andre ting.Det er så utroligt velskrevet det her, og jeg vil med det samme smide et link til det fra min blog.TAK!

  19. Hej Junette! Du bringer et emne op som jeg har tænkt meget på den sidste tid. Jeg kan ikke finde ud af hvilken side jeg er til, men jeg kunne mærke på mig selv, da det 25 indlæg for McD kom, at nu irriterede det mig en anelse. Jeg synes det af og til er svært at gennemskue om det er reklame eller ej (og det er jo også meningen, formnetligt), men det er træls at have læst et længere indlæg for til sidst at finde ud af, at det bare var reklame… Det er træls… Kan da godt forstå at det er tillokkende med en ny mobil (ved ikke om de har fået den selv eller kun lånt den), men jeg synes måske det skulle være mere synligt hvad der var reklame og hvad der er almindelige krea/hygge/normale indlæg… Jeg er selv blevet kontaktet af et firma som tilbød mig at få mit eget domæne med den hage at jeg så skulle teste forskellige produkter og fortælle om dem på bloggen. Jeg ville desværre miste alle mine skønne faste læsere, da jeg jo ville få en ny blogadresse uden blogspot. Det takkede jeg også pænt nej tak til…Kh Eline

  20. Hej JunetteFedt indlæg – velskrevet – og en smule provokerende (på den gode måde) :-)Først og fremmest. Der er helt sikkert nogle markedsføringsfolk, der har misforstået noget. Jeg er dog en af dem, der blandt andet har testet mobilen – fordi den er fed, fordi jeg manglede en – og selvfølgelig fordi jeg blev spurgt. Men guderne skal vide, hvor meget jeg har sagt nej til. Senest Trendsales, som du nævner, for det var da virkelig et ringe tilbud (i mine øjne), når man fik læst det godt igennem.Du nævner at antallet af læsere er begrænset i Danmark – helt enig. Men mht. Give Aways og sponsorindlæg, så er det nok alligevel ikke helt skævt, hvis man bruger de rigtige blogs. Det gik op for mig, da min mand fortalte om et stort mobilselskab herhjemme, der havde husstandsomdelt en reklame, hvor der var slået en konkurrence stort op, hvor man kunne vinde en iPhone. For det første – hvad mon det koster at få husstandsomdelt en reklame i farver osv. i hele Danmark? Og hvor mange deltagere tror du, de fik i konkurrencen? De fik 635!!!! Men hvis de udlodder samme telefon på en blog, der passer i segmentet, kan de få det samme antal deltagere (og dermed måske den samme opmærksomhed?) for værdien af én telefon!? Jeg bruger Give Aways meget – og i langt de fleste tilfælde opsøger jeg selv firmaer og søger ting, som jeg selv er vild med – og som passer på min blog. Og jeg synes, at det er fedt, at flere og flere firmaer har fået øjnene op, for den slags målrettede markedsføring.Den omtalte telefon, vi er mange, der har testet, falder lidt udenfor. Og så alligevel ikke. For enhver blogger by heart elsker da smart phones og muligheden for at blogge hvor og når som helst, ikke? :-)Og god idé med at nævne sponsoratet i indlæggets titel. Så har vores skønne læsere muligheden for at vælge fra.Kh. Mette

  21. Jeg er en af dem der forholdsvis ofte har sponsorerede indlæg, men alle de ting jeg takker ja til er ting jeg i forvejen har en interesse i. En stor del af mine sponsor-indlæg er nemlig fra virksomheder jeg selv har kontaktet, og ikke blot fra de PR-bureauer der kontakter mig og mange andre. Jeg kan selvfølgelig kun skrive ud fra min egen ideologi, men jeg kan garantere for at jeg altid skriver min helt ærlige mening! At det så oftest (men bestemt ikke altid, søg fx på dengang jeg testede skønhedsprodukter for Urtekram) er med positive vendinger, er jo blot en reflektion af at de ting jeg vælger at omtale er ting der lokker mig. Jeg skriver altid at det er sponsoreret, godt nok først tilsidst, hvilket jeg kan se flere her finder stødende. Det vækker da stof til eftertanke, og måske vil jeg fremover skrive det først. Det skal jeg lige tænke over, da det visuelle er det der betyder mest for mig. Jeg er også ret træt af at se de samme ting på rigtig mange blogs, og er derfor også begyndt at takke nej til ting jeg egentlig gerne havde omtalt, simpelthen fordi jeg ved de kommer hos så mange andre. Det er altid en svær balance det her med hvor meget det fylder, og det tænker jeg selv meget over. Lige pt er min blog lidt stillestående med mine private indlæg, da jeg er inde i en periode hvor jeg har svært ved at finde ord, og så virker det pludseligt lidt voldsomt, fordi der ikke er så meget fyld ellers. Men jeg håber på snart at finde ordene, lysten og tiden igen ;)Nå, det blev et langt input. Håber det er okay!

  22. Nå jo, en anden ting; når jeg har sponsorerede give aways (ja, eller med egne ting) så har jeg i det sidste år eller halvandet ikke kørt med lodder, som jeg syntes er et SÅ irriterende system. Der køber man sig da virkelig til sine læsere, og gider man det? Jeg går stort set altid udenom de give aways…Da jeg begyndte at blogge forstod jeg det som et sæt regler, og holdte selv et par give aways med den der med et lod for kommentar, et lod for fast læser og et lod for at dele. Altså 3 lodder i alt. Men efterhånden som det har eskaleret til 5-10 lodder, er jeg stået helt af! Jeg kan faktisk slet ikke se forskellen på at reklamere for en andens give away for at få lodder, og så på at have et sponsoreret indlæg uden at skrive det er sponsoreret. Men det er måske bare mig…

  23. Okay – jeg har selvfølgelig misforstået dit indlæg – det beklager jeg. Du kører jo selv med en sponsoreret giveaway for tiden, så jeg er med på at det ikke er det, der irriterer dig, men mere når folk laver indlæg for at rose et produkt f.eks. Jeg beklager misforståelsen.K.h.Christina

  24. Min blog er min… Jeg kan sidde og tale nok så helligt om, at jeg aldrig har takket ja til at blive sponsoreret, men faktum er, at jeg aldrig rigtig er blevet spurgt. Hvis man spurgte, skulle det virkelig være fantastisk, før jeg sagde ja, så jeg ikke følte, at bloggen mistede essens ved sponsoratet. Jeg er jo også sådan en, der hellere overtrækker dankortet og køber de ting, jeg vil have, end jeg vil vente :PMen det er min holdning til min egen blog. Hvad andre gør, rører mig ikke – udover, at jeg ikke gider læse de pågældende indlæg. Min blog er mit frirum, og derfor har alle mine give aways også været af den slags, jeg selv har opsøgt eller selv har sponsoreret. Det andet er dårlige blogindlæg efter min mening (men dermed ikke sagt, at de ikke er helt i orden for andre) og lige så uinteressante som reklamepauserne midt i en god film. Det forstyrrer, fjerner fokus og ødelægger i det hele taget helhedsindtrykket for mig. Jeg er til unikke kvalitetsfilm med skævhed og det samme gælder de blogs, jeg følger. "Reklamepausen" er bare røvirriterende og får mig til at zappe videre…men jeg gad egentlig godt at vide, hvordan de udvælger, for jeg kender da flere af os større bloggere, der ALDRIG har fået en eneste henvendelse om sponsorater. Det, synes jeg, er lidt interessant.Kh Line

  25. Det handler jo om at tiltrække nye læsere, når man udlodder flere lodder for at få spredt budskabet. Vi har jo talt om det før, at det ikke betyder noget for dig, hvor stor din læserskare er, men det betyder rigtig meget for mange af os andre. Kan man så fastholde de læsere, som man har fået under en give away, er det jo fedt, ligesom man kan se antallet af kommentarer og besøg stige. Man skal jo findes i mængden, før man kan begynde at vise sit værd.Var der ikke noget incitament til at sprede et budskab om en anden blog, ville vi jo slet ikke have dette gigantiske netværk. Så ville vi hver især sidde og blogge for vores mor og moster 😉 …bare min fortolkning 🙂

  26. ..men jeg gad egentlig godt at vide, hvordan de udvælger, for jeg kender da flere af os større bloggere, der ALDRIG har fået en eneste henvendelse om sponsorater. Det, synes jeg, er lidt interessant. ——-lige det du skriver her rammer mig især når du skriver "os større blogger" jeg er en lille blog og er blevet spurgt en del gange og at gøre reklame og sagt ja …. så hvordan de vælger aner jeg ikke men jeg følte bare lidt at du hentyder til der er de store blogge og så er der de små … så vil jeg bare lige sige at der finders mange små blogge der laver super mange indlæg men de bliver overset …det er en skam … lidt som de gode og mindre gode … ej nu holder jeg min mund …

  27. nu er jeg en af dem, der er blevet kontaktet af trendsales her i løbet af sommeren, jeg valgte at sig ja til aftalen, da jeg finder det helt fint. Jeg bruger trendsales rigtig meget i det daglige, og ja de har deres gebyrer derinde, men det sniger sig jo efterhånden ind alle steder, jeg syntes det er helt ok deres "tilbud" jeg får 10 klip om måneden og gratis vip. Jeg skal så lave 2 "link" til dem om måneden på bloggen.. det tager nu ikke lang tid at lave de indlæg og man bestemmer jo selv hvor længe man ønsker at de skal stå "øverst" på bloggen. Jeg har valgt at lave indlæggene på den måde at der sniger sig lige så meget blogland ind i de indlæg, jeg må bruge billederne inde fra trendsales og på den måde laver jeg en collage af "egne design" ting… og således syntes jeg stadig, at jeg beholder bloglands ånd, og det jeg brænder for i de indlæg. så egentlig bruger jeg de 2 indlæg om måneden på at vise mange af de flotte ting frem der bliver lavet af kreative tøser rundt omkring, og i de indlæg ligger jeg så bare et link til trendsales.. Jeg er nok en af dem som ikke finder det irriterende at støde på reklamer rund om i blogland, reklamer syntes jeg er en ganske naturlig ting som man bare kan til eller fravælge, med et enkelt lille klik.. Men jeg syntes nu det er meget spændende at høre hvor mange forskellige holdninger der findes til netop dette emne….. Men fint at tage det op i et indlæg, så kan man få frit spil til at ytre sin holdning til netop dette emne…Gitte

  28. Du misforstår, hvis du tror, min målestok er kvalitet, når jeg taler om store og små blogs, for det er udelukkende antal besøg og læsere, jeg refererer til. Der er da helt bestemt blogs med få følgere, som leverer meget bedre indlæg end dem med mange følgere. Det er slet ikke det, jeg mener.

  29. … men man må da kunne antage at virksomheder helst vil sponsorere de blogs, som når ud til mange, og derfor synes jeg, det er interessant, at mange blogs med få læsere får henvendelser frem for dem med mange læsere. Der er sikkert valide strategiske overvejelser bag fra PR bureauernes side, og det er såmænd bare dem, jeg godt gad have lidt insider viden om 🙂

  30. uden at være klog om hvordan de vælger blogge til deres reklamer så tror jeg det er ligegyldig hvor mange læser bloggen har for jeg tror det handler om google så hvis en blog har lad os sige 50 faste læser og en anden blog har 500 faste læser og de begge lavet et indlæg om fx en mobil så ender begge deres indlæg på google og det er der kunder sidder ikke de faste læser … bare et gæt … så en blog med 300 faste læser kan har mange flere klik end en blog med 600 faste læser … det afhænger at hvad de skriver og og hvad der på google søges på …

  31. Hej Mette,Glad for at du ikke blev provokeret på den dårlige måde! For det var jo ikke meningen.Men hvis værdien af et blogindlæg, er lige så stor som en husomdelt reklame, hvorfor så gøre det gratis? Man kunne jo tilbyde at skrive indlægget til halv pris i forhold til husomdelingsmetoden. Så kunne man købe lige den telefon man har allermest lyst til. Hvis det så er omtalte telefon man går ud og køber, så begynder det for alvor at blive troværdigt!Jeg synes i øvrigt du gør det rigtig godt, det med at vælge give aways som kommer dine læsere til gode og passer ind i dit univers!

  32. Helle, du er da ikke en lille blogger! Du er da en af dem som har absolut flest besøgende med din give away blog.Det kan godt være du ikke har så mange faste læsere som f.eks mig. Men til gengæld har du 4 gange så mange besøgende. Så kom ikke og sig at du ikke er stor. For det er du! 🙂

  33. Jeg spurgte i min mail til trendsales hvordan de var kommet frem til min blog ( jeg kunne endnu engang ikke styre min nysgerrighed)han skrev at det var fordi de kunne se at jeg havde et link på min blog direkte til trendsales ( min ts profil) Om det er sandt eller ej skal jeg ikke gøre mig klog på .. men firmaer kan vel ligesom os bloggere også se hvordan at folk finder frem til dem. bare en lille tanke herfra

  34. Kære Junette, jeg er enig med dig – der er støj i blogland, og jeg er selv en del af den ;-)Jeg gjorde mig mange overvejelser da jeg i første omgang takkede ja tak, og langt flere gange har jeg sagt nej tak – jeg vælger med omhu, hvad jeg ønsker at gøre reklame for på min blog. Jeg skal selv have interesse, eller mene at mine læsere kunne have interesse, i det pågældende produkt, konkurrence eller firma – Er interessen der ikke eller vurderer jeg, at det er noget jeg ikke kan stå inde for, så takker jeg pænt nej tak.Jeg har også selv taget kontakt til firmaer/netshops for at få sponsorprodukter til mine læsere som jeg selv er begejstret for – eksemplevis Katvig sengetøjet som senest var udloddet i en giveaway jeg selv havde sørget for.-og jeg ville sgu lyve, hvis ikke jeg sagde at jeg rent faktisk bliver GLAD af at glæde andre med et produkt som vi herhjemme er begejstrede for!Jeg har selv testet Xperiaen, og synes (ihvertfald ikke selv) at jeg har "slikket røv, bare fordi det var en gave" i min anmeldelse af telefonen – eksempelvis synes jeg ikke at kameraet lever op til det forventede, men jo -jeg formulerer mig pænt, og i mangel af bedre kan det da også bruges – foretrækker dog stadig mit spejlrefleks og hvis jeg er et skarn for at skrive det så so be it! ;-)Jeg er superglad for den og kan oprigtigt anbefale andre at vælge den! (Gad vide om nogen opfatter dette som reklame???)Efter min mening må folk tænke hvad de vil om sponsorindlæg på min blog, man kan vælge fra og man kan vælge til her i blogland – alt sammen ved at klikke på musen – jeg vælger at deltage i det som jeg har lyst til, men brækker mig (!) hvis jeg føler min bloggertid primært bliver brugt på sponsorindlæg…. Det gælder både min egen blog og de blogs jeg følger. Blogland skal forblive blogland, det skal ikke blive et reklameland – helt enig!Af samme grund forsøger jeg "at være med" i forhold til mine egne indlæg, og forsøger at undgå at sponsorindlæg skal overskygge de andre indlæg.Dertil skal det måske siges, at jeg grundet mit lave energiniveau og mine smerter, ikke får lavet en skid på den kreative front – ikke noget der huer mig, for det var netop kreasysler (og familielivet) som jeg allermest ønsker at min blog skal repræsentere for omverdenen.Men sådan er mit liv lige nu – og min blog skal afspejle virkeligheden så meget som muligt, og hånden på hjertet så synes jeg også at det er det den gør ;-)Jeg har lavet en reklamepolitik på min blog som jeg henviser til når jeg bliver kontaktet – Og bagsiden ved at blive kontaktet kan være (det har jeg selv oplevet) at de mindre firmaer starter med at "aflønne" i form af gavekort eller gaver og f*ndme om ikke de så bare til sidst siger "Tak for, hjælpen, det var sødt af dig!" og så ellers kører deres eget løb videre derfra, efter man har "brugt" sine læsere til at "gøre dem kendte"…. Til dem kan jeg kun sige "Når du er oppe er der kun en vej, og det er ned!" – Til jer der overvejer kan jeg sige følgende; man skal overveje nøje om man vælger at fungere som sponsor via sin blog, og man skal så meget gøre aftalen helt klar fra starten… Selvfølgelig vil man da ikke være gratis reklamesølje, så er man da for dum, og derfor finder jeg det også naturligt at man ved et sponsorindlæg modtager en gave af en art ;-)-Her hentyder jeg ikke til produkter der omtales/vises selvom de ikke er sponsorede ;-)Synes det er supergodt at du tager emnet op – det er meget relevant – og du har formuleret dig på en dejlig måde som altid ;-)Nu vil jeg gå og summe lidt over problematikken – og måske vender jeg tilbage når jeg har tygget lidt på mine tanker 🙂

  35. Det er jo altid et svært emne – det er jo ens egen blog og man kan gøre hvad man vil med den. Og læserne bestemmer jo selv hvad de læser 🙂 Personligt har jeg ikke noget i mod at anmelde et produkt, hvis det er noget som har min interesse og er noget som jeg kan stå inde for. Men jeg vil ikke være bange for at give min ærlige mening til kende. Jeg synes ikke at modtage en ting og reklamere/anmelde den, er værre end de reklamer som bla. du og andre har i dine indlæg(hvis man ser dem i googlereader)eller banner reklamer på en blog. Jeg springer bare reklamen over, hvis ikke det er noget der interessere mig.

  36. Så fik jeg læst det igen – altså det jeg selv skrev. Det hele er skrevet i positiv tone. Der er selvfølgelig forskel på at få noget forærende og have banner reklamer. Det var mest ment som en kommentar på den ´støj´ det giver når man læser, om så der er sponsoreret eller blot en reklameplad på en blog.

  37. Helt enig med deg. Utrolig bra skrevet. Man blir veldig lei av å lese innlegg etter innlegg om et spesielt produkt. Det er så åpenlyst at det er reklame de fleste gangene. Og da er det ikke interessant, for det er som du sier – man skriver jo positivt om et produkt uansett. Av ren høflighet. Boring ser jeg bare. TAKK for at du tar opp dette temaet. Det trengs 🙂

  38. Hvor er det dejligt du tager emnet op, jeg er som mange af jer også blevet kontaktet af diverse pr bureauer, men har indtil videre valgt at takke nej….kan simpelthen ikke lige greje hvad jeg får ud af det….er nok ogsånlidt mættet af reklameindlæg…enkelte er okay, men det er trappet op den sidste tid, og jeg gør nok som mange andre, hopper videre når jeg kan læse om det samme produkt hos flere med ganske få dages mellemrum.Jeg er ikke imod reklame, og synes sponsorerede giveaways er rigtig fine, ved sku bare ikke llige….Er nogen af jer tilknyttet pr bureauer? Bare nysgerrig ;0)

  39. For det første så synes jeg det er helt op til folk om de vil have reklame og sponsorerede indlæg på deres blog eller ej. Det generer ikke mig – Jeg springer blot let og elegant henover hvis ikke det har min interesse.Nu ved jeg ikke præcis hvorfor og hvordan firmaer udvælger de blogs de gør. Men jeg ved en masse om linkbuilding, hvilket har mindst (hvis ikke større) værdi for firmaerne end om en blogger har mange læsere eller ej.Jeg føler mig overbevidst om, at mange firmaer vælger de blogs de gør, udfra hvor stor værdi deres link vil få på netop denne blog, fremfor antallet af faste læsere. Værdien af linket har nemlig kæmpe værdi for firmaet i google øjenmed – Og jo flere link et firma kan få med god værdi for google jo bedre!En blog med få læsere, kan SAGTENS have større link værdi end en blog med mange læsere. Værdien for firmaerne ligger slet ikke i hvor mange læsere der findes på bloggen, men meget mere på værdien af indholdet på bloggen i forhold til det firmaet udbyder.F.eks. hvis et firma gerne vil på markedet med et nyt slankeprodukt. Så vil en blog med 10 faste læsere og blogindlæg, der primært handler om vægttab have SÅ MEGET større værdi end en kreativ eller boligblog med over 1000 læsere. Det gælder simpelthen for firmaet om at få lavet en masse relevante links ude på nettet. Jo flere, jo bedre og jo større værdifulde links et firma formår at skabe sig – Jo bedre er firmaet i googles øjne og jo højere bliver firmaets hjemmeside og produkter placeret på google. Og jo højere et firma ligger på google, jo flere kunder får det – Det er fact og det virker!Selvfølgelig har det også en betydning hvad bloggeren skriver om produktet – Men lets face it – Der findes altså mange flere kunder ude i verden end os i blogland:-) Vi kan ikke købe det hele og holde alle firmaer igang alene:-))

  40. Lige min point det handler om søgning på nettet ikke faste læser :)dem er finder min blog er via google har jeg erfaret :)så vil man findes så er det om at linke til højre og venstre gratis reklame eller ej 🙂

  41. Hej igenFørst og fremmest tak 🙂 Det ville da være den ideelle verden, hvis man kunne få den slags penge for at omtale produkter. Det tror jeg dog aldrig kommer til at ske i Blogland – det lader vi Wozniacki om (som forresten var den, der markedsførte den tidligere model af den omtalte mobiltelefon). Der er dog ingen tvivl om at product placement virker.Som Oline Art skriver – værdien af links er så helt enorm – og det er da også den eneste årsag til, at det er smart at uddele ekstra lodder i sine Give Aways, hvis folk linker til konkurrencen fra deres blog. Google rangeringen betyder alt, og dette er klart den nemmeste måde, at øge sin placering på.Og når alt kommer til alt – så er alle vores blogs jo reklamesøjler – primært for os selv, vores egne produkter og vores TS-profiler, Etsy-Shops, BigCartel-shops, Amio-butik osv osv. Håber ikke din indbakke og alle vores input i sagen stresser dig…. men det er en god debat – og mange har heldigvis lyst til at bidrage :-)Kh. Mette

  42. Junette … ok den blog give away betragter jeg ikke som min personlig blog ,den er faktisk lavet i øje med ,at få øje på andre blogger ,især de små og selvfølgelig at del give away ..men ok den er godt besøgt og har knap 350 læser og er jo ikke jorders mest underholden blog ,faktisk er det jo rent reklame for andre blogger :)og nej jeg får intet ud af det rent penge mæssig, men jeg få mange glade mails det er da også dejligt …

  43. Ja det er ret vigtigt at vide hvad man selv er værd her på internettet. Syntes det er en ret relevant artikel. Tag firmaer som Bloggers Delight, de har en forretning kørende via disse "betalte" indlæg. Det er blevet en stor mode/forretning at have en blog og leve af det. Men dit eksempel med Trendsales, er godt nok sølle, en vipstatus :-)Hvad er din holdning, hvis du kunne leve af at være blogger ville du så det?

  44. Jamen det besvarede jo lidt af mit spørgsmål, for jeg linker nærmest aldrig til noget som helst.. haha.. Jeg er nok for mådeholdende (hvis jeg ville kontaktes) med at lave både betalt og gratis reklame for store firmaer, for jeg linker stort set kun til andre bloggere som tak.

Skriv en kommentar