Udsalg

Jeg holder udsalg de næste 14 dage, hvor du kan spare 50% på køb over 500 kr.

Dvs hvis du lægger ting i indkøbskurven for 500 kr (før moms) skal du kun betale 250 kr.
Rabatten gælder ALLE items i Pattern Likes Etsy shop. Så det er nu du skal slå til, hvis der er noget du har gået og sukket efter. 🙂

Paper love!

Nu er det ikke for på nogen måde at friste eller noget….  Men tjek lige de her smukke farver og mønstre!

Jeg er helt væk i de her tapetpakker og det kribler i fingrene for at lave noget med dem.

De kan købes i min ETSY shop, selvom jeg ikke er meget for at skille mig af med dem. 🙂

Min favorit! En uimodståelig blanding af pang og pasteller.

Graziela til en god pris

Jeg har fået noget graziela med røde hjerter, som jeg sælger til en god pris, sammenlignet med hvad jeg kunne finde på trendsales.
Det er første gang det er lykkedes mig at få fat på dette print. Jeg har ret mange japanske kunder og hvis jeg kender dem ret, så vil de sikkert være på spil i nat.

Pretty pastels, fab & floral SALE

Vil du være med til at fejre os? Lidt mærkeligt, at jeg ikke længere skal skrive mig -men os. For jeg er jo ikke alene længere. Der er faktisk flere som arbejder lønnet og frivilligt i virksomheden Pattern Like. Alle er pensionister af den ene eller anden art. Enten fordi de er gamle eller fordi de har lidt alternative features/begrænsninger i hjernen.
 
Vi har rundet 3700 salg på shoppen
Vi har rundet 1200 admires af shoppen
Vi har en feedback score på 100% positiv
I morgen kommer lokalavisen og laver en artikel om os
Jo, vi har meget at fejre!
 
Resten af ugen er der derfor udsalg i Pattern Like butikken, hvor du kan spare 30% på ALT. Hvis du har været på udkig efter et tæppe eller bare ikke har kunne begrænse dig i mængden af skønheder, så er det nu du skal slå til!
For at opnå rabatten, skal du indtaste coupon code: PRETTYFAB.
Dette gør du når du kommer til betaling. Du skal selv sørge for at tjekke om rabatten er trukket, da jeg ikke kan gøre det manuelt efter du har gjort dit køb.
 
 
 

Udsalget gælder resten af ugen indtil 17. marts 2013

Et venindetip

Jeg havde besøg af veninde i går og da hun så mine sættekasser, var hun sådan lidt blown away.
Hun synes de var topfede og elskede den effekt med at sættekassen får et helt nyt look, afhængig af hvordan den vender. Det havde hun slet ikke opfanget ud fra de billeder vi har taget.
Så nu viser jeg dem frem igen 🙂

Tak, Lene!

PS.: De fine billeder er taget af Pattern Likes “praktikant” Troels.
PPS.: Troels er i øvrigt single, 34 år og elsker kombinationen af lyserød/orange, Pink Floyd, spiller guitar og  så kan du følge ham her!

Lidt, men godt og meget flot!

Jeg har lagt smukke sager til salg Etsy butikken! Se bare her!
Tingene kan du finde i kategorien “Handmade by Pattern Like”.

Jeg er megastolt over de ting vi laver. Jeg er også megastolt over at kunne sige “vi”. Målet med Pattern Like er at det skal være en socialøkonomisk virksomhed, som tilbyder beskæftigelse til folk med nedsat arbejdsevne. Indtil videre er der tilknyttet 4 personer og i næste uge kommer femte mand indenfor.

Mine store inspirationskilder er Place de Bleu og Agnes Jensen fra Matador.

Hav en dejlig solbeskinnet første forårsdag!

Så er de her endelig!

Jeg har gennem det sidste års tid fået mega mange forespørgsler på papir og tapet i mindre størrelser. Og endelig har jeg fået gjort noget ved det! Det er jo et kæmpe arbejde at få den skåret til, strøget, fotograferet og pakket.
Du finder dem naturlich på min Etsy shop.

Folksy og farveopdeling

Jeg har opdateret min butik og inddelt stofferne i kategori efter farver. Jeg har desuden en kategori der hedder “folksy”. Det er stoffer i klare farver, med tern og grafiske motiver/blomster. De er især populære hos mine kunder fra England og Japan.
Faktisk så populært, at efter at jeg opdaterede kategorien i går, har Japan været på spil i nat og rippet kategorien. 🙂

Trolddom og sygdom samt butiksupdate #2

Så er der kommet lidt nyt på min Etsybutik igen.

Det har været sådan en fornøjelse at gå på arbejde, sådan rigtigt. Fornøjelsen varede i 2 dage og så blev vi ramt af sygdom i hjemmet. Min datter som ellers sjældent er syg har kastet op de sidste nætter. Hvorfor kommer den slags altid om natten? Ingen tvivl om at opkast er stærkt ubehageligt. Midt i et puke råbte det søde menneske: “Du skal skaffe en læge!”

Vi har set Harry Potter for første gang (well ikke min første gang), og hold nu op det går rent ind hos Dinabarnet. En af morgenerne da jeg stod op, lå der er kost i sofaen. Jeg spørger meget undrende om hun har fejet da hun stod op.
Næh, hun har prøvet at flyve. Men hun kunne ikke.

Et helt uspoleret barnligt sind. Jeg elsker det!