Praktikanten har trukket nogle vindere!

Lidt pinligt, men sådan er det med en defekt korttidshukommelse; jeg har glemt min egen give away. Jeg har også glemt at reklamere for den. Så der er vist mange som ikke har opdaget den. Fnis.
Men så må jeg jo bare snart lave en ny! Der er ikke andet for!

Praktikanten blev bedt om at nævne et tal mellem 1 og 100. Og så sagde han “75, nej 25”.

Men det er jo to tal. Synes jeg. Så tillykke til:
BeasilkeDesign
Karina/Tungelunden

Send mig lige en mail med adresse, så er der snart tapetpakker på vej til jer.

De heldigste vindere! /Give away winners

Endelig har jeg fået trukket en vinder!

Min uge har igen været lidt hektisk. Den startede med akut tandpine i en fortand. Og med tandpine, så mener jeg virkelig tandpine! Det at bide en udkogt pastaskrue over var nok til at give mig stød langt ind i hjernen. Det var alligevel meget mærkeligt! Men pga mine kroniske smerter, så ligger jeg inde med lidt af hvert, til at tage selv de mest heftige smerter. Tandlæge mener at jeg bider tænderne sammen om natten. Det giver god mening, da resten af min krop også er yderst hårdt spændt op når jeg vågner om morgenen. En konsekvens af når kroppen husker, at den har været udsat for et traume.

En anden lille akut situation opstod i går, da jeg fik brev fra Statsforvaltningen om at min søns far igen vil til at søge forældremyndighed og bopæl over vores søn. Det væltede mig lidt omkuld, men jeg må tro på at der findes dygtige folk, som kan hjælpe os som forældre til at gøre hvad der er bedst for børnene. Jeg er selv et skilsmissebarn, hvis forældre sloges om at have bopæl over gennem en årrække. Hvor bliver man bare klemt som barn i den situation. Og hvor bliver et barn bare proppet med (urimelig) skyld over at man ikke kan være 2 steder på samme tid.
Jeg har ikke lyst til at slås med den person, som er en af de mest betydningsfulde personer i min søns liv. 😦

Derudover har jeg påny startet jagten på lokaler til min lille virksomhed. Jeg er ikke sikker på at det sted jeg havde planer om at rykke ind i alligevel er det helt rigtige. Åh, jeg er sådan i tvivl! Så i dag har jeg været ude og bese et andet kontorfællesskab.

Nå, men tilbage til det som det hele handlede om, vindere! Pga alle de mange kommentarer, så har jeg trukket hele 3 vindere!
May I present the winners:

Første vinder blev Tove
Anden vinder blev Anne Sofie
Og tredje vinder (som altså får en lille tapetpakke istedet for stof) blev Anna Marie W.

Tak til alle som deltog! Thanks to all who participated!