DIY tegn dit eget mønster

Her er en DIY som ligger mit hjerte nært. Jeg er uddannet e-designer med speciale i mønster/print design på Hellerup Tekstil Akademi. Egentlig var det et tilfælde at jeg endte med det speciale. Vi kunne vælge mellem e-business, grafisk design og mønster/print.
Jeg var absolut og uden tvivl hooked på e-business. Som den eneste på min årgang! Da jeg var den eneste, blev der ikke oprettet noget specialehold, så jeg valgte i stedet mønstre.
Det viste sig at være lige mig! Det var så sjovt og det var noget som gav mig sug i maven. Det gør det stadig og det vil det nok gøre altid. Mulighederne er uendelige og de vil aldrig blive udtømt. Mønstre har altid eksisteret og det vil de også gøre fremover. De vil skifte udseende afhængig og tendenser, men de vil altid være der.

For at lave et mønster skal man bruge en rapport. Rapporten skal være en firkant. I  teorien kan man også bruge trekanter og sekskanter til at dække en flade. Men det kan computere ikke finde ud. Den kan kun finde ud af at gentage firkanter. Så derfor arbejder jeg kun i firkanter.

For at alle kan være med, laver jeg en DIY på et mønster tegnet i hånden.
Du skal bruge:
printer/kopimaskine
filtpen
evt farver (tusch, markers, farveblyant)
papir
lineal/vinkeltrekant
hobbykniv
underlag
lim

Dette her kan du også lave!



1. Du skal bruge isometrisk papir som man kan printe ud fra nettet. Feks fra dette website. Jeg har valgt hexagonal, men der er også mange andre at vælge imellem.
2. Så er jeg i gang med at tegne min figur. Dette er en blomst med 6 blade. Du skal ikke bekymre dig om skæve streger, dette er charmen ved det håndtegnede! Desuden er det kun en skitse, som skal give dig en idé om det færdig mønster.
3. Jeg tegner og tegner. Når man tegner det samme finder man til sidst en rytme i det. Det er helt meditativt



4. Nu skal jeg se om jeg kan finde rapporten i mit mønster. Ved at dreje papiret lidt kan jeg se hvor det er
5. Med lineal kan jeg finde midten af cirklerne
6. Med vinkelmåler tegner jeg firkanten/rapporten

7. Jeg tager en nyt stykke papir, som jeg lægger ovenpå rapporten. Jeg bruger noget lim der hedder Scotch Up og limer ligesom Post-It. Dvs man kan tage det af igen. Det er fuldstændig ligesom at have en RL UNDO-knap. Genialt!
8. Jeg tegner den midterste blomst fra rapporten og derefter skærer jeg en kryds på midten med en kniv
9. Jeg skærer derefter rundt langs med kanterne, så de kan tages op
10. Jeg bytter rundt, så de nu sidder i det modsatte hjørne!

11. Jeg tager en kopi, for at have motivet på et glat stykke papir
12. Og tegner en blomst i midten
13. Frem med farvebøtten!
14. Vælg nogle smukke farver

15. Dette punkt er min favorit. Elsker at tilføje farver på hvad-som-helst. Det kender du vist!?
16. Jeg tager 2 kopier af den farvelagte rapport
17. Skærer kanter til på den ene
18. Og limer på den anden kopi

Gentag punkt 18 nogle gange og dit mønster bliver større og større
Du kan evt. putte det i en fin ramme og hænge det op.

Jeg håber du får lyst til at prøve selv. Send meget gerne et billede til mig af dit mønster, så vil jeg lave et blogindlæg med jeres mønstre. 🙂

PS: Dette blev udgivet for første gang sidste år. Men af en eller anden grund forsvandt billederne, så der er flere som løbende har skrevet til mig om jeg kunne finde billederne igen. Det har jeg gjort nu og tillader mig at reudgive indlægget.

8 thoughts on “DIY tegn dit eget mønster

  1. Wauuuu, sikken et håndværk du kan, det var godt nok imponerende at se fremgangsmetoden/DIY. Jeg er også uddannet fra samme skole, men da jeg blev færdig i 94 hed den Hellerup Håndarbejdsseminarium endnu. Mener at skolen skiftede navn et par år efter.Stine:)

  2. Kat, rart at høre at nogen kan bruge den! Er det til at forstå?Ellers vil jeg gerne svare på spørgsmål. :-)Stine, den skole har det med at skifte navn. I slutningen da jeg gik der, skiftede den navn til BEC design. Så flyttede den til topfede lokaler på Østerbro. Og nu har den vist skiftet navn igen igen!

  3. Super, tusind tak. Godt at se med foto…Men jeg var også bare helt vild med én du har lavet, hvor du bruger en trekant af et mønster og på mærkværdigvis får lavet det til et nyt mønster unden at man ser firkanterne i det. Ved ikke om du forstår, hvad jeg mener. Men lige den diy kan jeg ikke få til at virke for mig. Måske du kan/vil forklare det…Ellers bare tak for en rigtig god blog. Sanne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s