Iværksætterkursus -Feels like coming home

I denne uge er jeg startet på et 6-ugers iværksætterforløb for designere og andre kreative!
Det føles lidt skørt, men meget meget dejligt! Lidt ligesom at komme hjem, efter mange år i et fremmed land, hvor jeg aldrig helt faldt til.

Nu hvor jeg endelig har fået afklaring omkring min sygdom, kan jeg jo begynde at se fremad! Det kan da godt være jeg har en kronisk sygdom (eller 3), men derfor vil jeg da alligevel gerne have et arbejde, bruge mine evner, være en del af et fællesskab, samfundet, komme ud blandt andre. Hvad det ender med, er endnu et stort spørgsmål. Jeg har god tid.

På kurset har vi fået hjemmearbejde for til på torsdag: At finde en kunde til vores produkt/ydelse og lave et interview med kunden. Desuden tage en prototype med, præsentationsmateriale og fremlægge produkt/ydelse for medkursister og undervisere. Man kan godt få en lille smule præstationsangst med sådan en mundfuld, men jeg synes nok mest af alt, at det er dejligt med udfordringer af den art.

Jeg har så mange idéer, at jeg slet ikke ved hvad jeg skal vælge! Så jeg har lavet et lille idékatalog med et lille udpluk af idéer. Så kan jeg sidde og bladre lidt i det og sætte kryds ved det som lyder sjovest.
Min største udfordring bliver at finde en løsning, hvor jeg kun skal arbejde 5-10 timer ugentligt. Og kun den slags opgaver som giver mig energi, fremfor at dræne mig for energi.

2 thoughts on “Iværksætterkursus -Feels like coming home

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s